Nyt Randers-projekt:
Besparelser og mindre ledighed

RANDERS: Randers har i samarbejde med Bysekretariatet, der driver Den boligsociale Helhedsplan, fået midler fra investorer til at sætte et effektinvesteringsprojekt i gang. Formålet er at få 80 ledige udsatte borgere i arbejde. Projektet hedder “En ny start til flere” og begyndte her i februar måned. Det oplyser Randers Kommune.

Randrusianere, der er ikke er en del af arbejdsmarket eksempelvis pga. sociale, private eller andre vanskeligheder, får gennem det nye projekt hjælp til, at kunne varetage et del- eller fuldtidsjob. Projektet finansieres af Den Sociale Kapitalfond med 4,4 mio. kr. og Landsbyggefonden med ca. to mio. kr.

Fonden investerer deres penge gennem en social effektinvestering målrettet indsatser for udsatte borgere. Hvis indsatserne lever op til succeskriterierne, så betaler kommunen penge tilbage i takt med at kommunen opnår besparelser på sociale ydelser. 

Marselisborg Konsulenthus modtager fondens penge og kommer til at stå i spidsen for det praktiske aspekt af projeket: de skal sørge for at få de ledige i arbejde. Konsulenthuset har i over 20 år beskæftiget sig med at anskaffe udsatte borgere job, som passer til deres kompetencer og behov. 

De udvalgte kommer fra udsatte boligområder

De 80 borgere, som er udvalgt til projektet, er valgt ud fra specifikke kriterier. Gruppen er sammensat af borgere, der næsten allesammen er enten enlige forsørgere, eller hvor begge forældre er udenfor arbejdsmarkedet. 30 af borgerne er på A-dagpenge, mens de resterende 50 er på kontanthjælp. Derudover er størstedelen bosiddende i Jennumparken eller Glarbjergvej. 

Ifølge en liste fra Indenrigs- og Boligministeriet over udsatte boligområder pr. 1. december 2022 figurerer begge som udsatte områder på listen. Glarbjergvej-området har, i årene 2020-2021, 46,2 pct. beboere, der er uden for arbejdsmarkedet, og Jennumparken har 46,2 pct. Det er de eneste områder i Randers, der er på listen. 

Ifølge Den Sociale Kapitalfond forventes det, at cirka halvdelen kommer i arbejde, hvilket betyder, at ca. 40 borgere - hvis projektets mål opnås - kommer til at kunne undvære offentlige ydelser. 

- Blandt de borgere, der er på A-dagpenge forventes at 40-50 pct. af borgerne effektivt er i selvforsørgelse i en 26 måneders periode. Hertil kommer de borgere der er på kontanthjælp, hvor det forventes at ca. 15 pct. vil komme i selvforsørgelse, mens yderligere 15 pct. forventes at komme i deltidsjob/lønnede timer. Det er altså ikke nok at borgerne kommer i job, de skal også beholde jobbet for at projektet hænger sammen, siger David Dietz, partner ved Den Sociale Kapitalfond, til DK Nyt.  

Den Sociale Kapitalfond mener, at projektet også kommer de udsattes familier til gode.

- Vi ved fra litteraturen, at det har afgørende betydning for børns fremtid, at deres forældre er i arbejde. Hertil vil den helhedsorienterede indsats, som er udarbejdet i samarbejde med en privat beskæftigelsesleverandør og den lokale helhedsplan, have fokus på borgernes direkte barrierer til at komme på arbejdsmarkedet (personlige og faglige kompetencer), samt de indirekte (familiesituation, øvrige udfordringer, fællesskaber og fritid), siger David Dietz.

Tidligere Aalborg-projekt giver høje forventninger 

- Jeg er sikker på, at vi vil se en meget positiv effekt for både de 80 borgere, det handler om, og deres familier. Her er netop blik for det hele menneske, og at mors eller fars vanskeligheder har en kæmpe betydning også for børn og unge i en familie. Det her handler om, at alle skal have en mulighed for at være tilknyttet arbejdsmarkedet og det store fællesskab, siger Bo Vestergaard (K), formand for Beskæftigelsesudvalget.

Og formandens ord er ikke uden belæg. I årene 2018-2022 investerede Den Sociale Kapitalfond i et meget sammenligneligt socialinvesteringsprojekt i Aalborg, der havde til formål at få personer, der indenfor de sidste fem år havde været på offentlige ydelser, på fuld eller delvis selvforsørgelse. 

Projektet, ved navn Impact60, skete i samarbejde med Aalborg Kommune, Den Sociale Kapitalfond, Den Obelske Familiefond og KaffeFair (Fokus Folkeoplysning). Projektet var ifølge Den Sociale Kapitalfond en stor succes ift. de mål, der var sat. De satsede på at få 50 pct. af de i alt 84 borgere i job, og de endte med at få 46 pct, 39 personer, i job. 

Den sociale kapitalfond betalte fire mio. kr. til Fokus Folkeoplysning. Når Fokus fik en borger i arbejde, så fik kommunen besparelser på sociale ydelser. Aalborg betalte derefter til Den Sociale Kapitalfond - for hver enkelt borger der kom i arbejde. Ved fuld selvforsørgelse skulle kommunen betale 796 kr. om ugen til fonden, og ved delvis selvforsørgelse skulle kommunen betale 385 kr. om ugen - begge dele i op til tre år. Til sammenligning får en kontanthjælpsmodtager på under 30 år ca 1.675 kr. om ugen. 

Hvis Fokus ikke formåede at få en borger i arbejde, så skulle kommunen ikke betale til Den Sociale Kapitalfond. Alle parter havde defor incitament for at få borgerne i arbejde. 

Ud af de i alt fire mio. som Den Sociale Kapitalfond investerede i Impact60, fik fonden et afkast på 1,3 pct. Dertil har kommunen opnået en samlet besparelse på 3,4 mio. kr. - forudsat at de borgere, der er i job, fortsætter med arbejdet i to år efter projektets ophør - altså i begyndelsen ad 2023, hvilket der ikke endnu er gjort status på. 

I projektet "En ny start til flere" bliver det Landsbyggeforeningen, der bidrager med midler til de evalueringer, som Socialt Udviklingscenter (socialt projekt- og videnshus) vil foretage løbende. Kommunens hensigt er at følge omhyggeligt med i evalueringerne, så der kan foretages eventuelle justeringer undervejs.

Projektet skal løbe frem til 2025, hvor forhåbningen altså er, at projektet har levet op til sine mål.