dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Biobilletter skal hjælpe unge ud af misbrug

Ni kommuner skal deltage i et ambitiøst metodeprogram og blive markant bedre til at hjælpe unge fri af stofferne

Socialminister Manu Sareen afsætter nu knap 26 mio. kr. til at styrke stofmisbrugsbehandlingen til unge i alderen 15-25 år i ni kommuner: Fredericia, Herning, Holbæk, Odense, Randers, Silkeborg, Svenborg, Aabenraa og Aarhus. Kommunerne skal systematisk afprøve metoder, som man ved virker i andre lande. Erfaringerne fra programmet skal efterfølgende udbredes til landets øvrige kommuner.

Metodeprogrammet skal ruste kommunerne til, hvordan de målretter behandlingen til de unge, motiverer dem til behandling og støtter dem gennem hele forløbet. Motivation gennem brug af værdikuponer er ét af de elementer, man har gode erfaringer med i udlandet, og som kommunerne derfor vil tage i brug. Ved at møde op til behandling og forblive stoffri kan den unge således få værdikuponer til eksempelvis dagligvare- og tøjbutikker eller biografture.

De ni kommuner starter projektets stofmisbrugsbehandling af unge i september 2014 og slutter behandlingen i 2018. I den periode forventes mere end 2000 unge forventes at komme i behandling.

 

Fakta omkring unge og stofmisbrug:
• Tal viser, at kun hver fjerde ung er stoffri seks måneder efter at have været i behandling.

• For de unge, der har et misbrug af hash som ikke stopper eller får tilbagefald, kommer forbruget hurtigt op på samme niveau som før behandlingsstart.

• Antallet af stofmisbrugere i Danmark skønnes at være 33.000 personer, hvoraf ca.11.000 alene er hashmisbrugere. 13.000 personer skønnes at injicere stofferne.

• Tal fra 2011 viser, at knap 16.000 er i stofmisbrugsbehandling, hvilket er det højeste antal registrerede stofmisbrugere i behandling siden registreringens start.

• Blandt de som kommer i stofmisbrugsbehandling for første gang, er det især de unge som udgør den største andel og deres misbrugsproblem er typisk hash og/eller centralstimulerende stoffer.

• I 2011 var der knap 3.950 unge mellem 18 og 24 år i behandling for et stofmisbrug. Heraf havde 80 pct. hash som hovedstof.'

 

kil

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/biobilletter-skal-hjaelpe-unge-ud-af-misbrug

GDPR