
KØBENHAVN: Hvert år hjælper frivilligorganisationen TUBA mere end 1500 københavnske børn fra alkoholramte familier, men behovet er langt større. Derfor må TUBA meddele dem, der henvender sig, at der er en ventetid på to år, skriver dk-sundhed.
- Cirka hvert tiende barn lever i familier, hvor forældrene har alkoholmisbrug. Men der er meget få tilbud til de dem. Man fokuserer på forældrenes rettigheder og ikke på børnenes ret til at have en tryg opvækst, siger landsleder Henrik Appel Esbensen.
Han forklarer, at TUBA på grund af færre satspuljemidler og den øgede interesse i år kommer til at mangle yderligere 11 millioner kroner.
Sundheds- og Omsorgsborgmester i København Ninna Thomsen (SF) er ikke tilfreds med de lange ventetider:
- Det er ikke godt nok. Vi bliver nødt til under budgetforhandlingerne at se på, hvordan vi kan lave en behandlingsgaranti for de her børn, siger hun.
TUBA har i alt 11 afdelinger landet over og er typisk finansieret 50 pct. af kommunerne og 50 pct. af satspuljemidler.
Læs hele artiklen på dk-sundhed
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.