LYNGBY-TAARBÆK / GENTOFTE: Børn i flere kommunale børnehaver lærer engelsk gennem sang og leg. Det skriver Kristeligt Dagblad.
I Gentofte Kommune har et bredt flertal i kommunalbestyrelsen vedtaget, at alle børnehavebørn skal introduceres til engelsk.
Også flere af Lyngby-Taarbæk Kommunes børnehaver bruger engelsk i det daglige, og i Ballerup Kommune lærer mindst én børnehave børnene engelsk.
På den måde følger de kommunale institutioner i hælene på flere private børnehaver - oftest tilknyttet internationale skoler - som hidtil har været alene med den tidlige indlæring af fremmedsproget.
Fra sommeren 2014 bliver engelsk tilmed indført allerede fra 1. klasse i landets folkeskoler.
sf
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.