FAABORG-MIDTFYN: Den privatejede børnehave/vuggestue Haastrup Børnehus er gået konkurs, og både personale og børn er sendt hjem, skriver Fyens Stiftstidende. Med en tom pengekasse og et finansieringsbehov på 900.000 kr. har bestyrelsen ikke set mulighed for at fortsætte driften.
Fire ud af syv ansatte i børnehuset er sygemeldt, og det har været med til at belaste økonomien, der bl.a. betyder, at personalets pauser samt tid til forberedelse blev skåret væk. Lederen har været sygemeldt med arbejdsrelateret stress siden en pædagogisk weekend i marts, hvor der var uoverensstemmelser i personale- og bestyrelsesgruppen om den fremtidige linje.
Haastrup Børnehus har tidligere været en kommunal institution, og da Faaborg-Midtfyn Kommune ville lukke den i 2012 på grund af for få børn, valgte forældre selv at tage over og startede altså en privat institution.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.