dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Flere borgere vælger at få en jurist til at hjælper i sager med kommunen (foto: Mathias Christensen, Polfoto).

Borgere hyrer jurister til kontakt med kommunen

Flere og flere borgere betaler for juridisk bistand i sager om sociale ydelser
KORT NYT
5. MAR 2014 10.33

Kontanthjælpsreformen og andre ændringer, der har betydet stramninger i de sociale ydelser, får flere og flere udsatte borgere til at betale en jurist for hjælp, når de skal tale med kommunen. Det skriver Kristelig Dagblad.

Det drejer sig bl.a. om stramninger i regler for førtidspension og anden økonomisk hjælp til handikappede borgere, lyder meldingen fra flere advokater og Danske Handicaporganisationer.
- Vi har altid haft de klassiske sager som afslag på fleksjob eller sygedagpenge. Men der er kommet flere sager, hvor klienter ønsker en advokat til at hjælpe fra starten af et forløb med kommunen, siger advokat Karsten Høj fra advokatvirksomheden Elmer& Partner.

Hos Danske Handicaporganisationer er man bekendt med udviklingen.
- Hvis vi går 10 år tilbage, var det sjældent, at vores medlemmer brugte advokater. I dag har vi flere annoncer fra advokater i vores medlemsblad, og vi hører, at de oplever en større respekt i kommunen, når der er en jurist involveret. Det er hamrende problematisk for retssikkerheden og en trussel mod de lighedsprincipper, der burde gælde i en velfærdsstat, siger formanden Stig Langvad.

 

hns

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/borgere-hyrer-jurister-til-kontakt-med-kommunen

GDPR