dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Borgere venter i op til et år på svar i klagesager

Tusindvis af danskere venter i gennemsnit ni måneder på en afgørelse fra Ankestyrelsen. Målet er tre måneder
28. AUG 2014 6.40

Ankesystemet blev sidste år i juli omstruktureret og forenklet. Et af målene var, at sagsbehandlingstiden skulle være kortere i klagesagerne, som kan handle om eksempelvis afslag på førtidspension eller afviste ansøgninger om hjælpemidler til syge og handicappede. Men realiteten er blevet, at tusindvis af danskere i gennemsnit nu må vente ni måneder på en afgørelse fra Ankestyrelsen, skriver Politiken torsdag.

Hård kritik
Den lange sagsbehandlingstid møder sjældent set hård kritik i en beretning fra Rigsrevisionen:
- Som klager har man krav på, at der træffes en afgørelse inden for en rimelig tidsfrist, og når sagsbehandlingstiden for visse sager er oppe på omkring et år, er det simpelthen ikke rimeligt længere, siger afdelingschef i Rigsrevisionen Bettina Jakobsen.

Rigsrevisionen har fulgt ankesystemet i en årrække, fordi der også inden reformen var problemer med lange sagsbehandlingstider på omkring et halvt år, meget længere end målet på tre måneder.

Ankestyrelsen overtog 17.000 klagesager med reformen 1. juli 2013. Ifølge Rigsrevisionen var andelen af sager, som var et år gamle eller mere, steget fra en procent i juli 2013 til knap syv procent i marts i år.

Det tager tid
I Ankestyrelsen erkender styrelseschef Thorkil Juul, at sagsbehandlingstiderne er utilfredsstillende, men forklarer, at en taskforce har behandlet et stort antal sager, så de sager, styrelsen overtog med reformen, nu er afsluttet:
- Når du lægger seks myndigheder sammen og skal etablere fælles arbejdsgange og sørge for en fælles praksis, tager det tid. Men nu er vi der, hvor vi afgør flere sager, end vi får ind, så vi er fulde af fortrøstning for, at vi i 2016 når en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 4,5 måneder, siger han.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/borgere-venter-i-op-til-et-aar-paa-svar-i-klagesager

GDPR