
KOLDING: Det er efter engelsk forbillede, at Socialudvalget i Kolding ønsker at prøve sig med borgerbudgetter, og det er første gang i Danmark, oplyser Kolding Kommune.
Borgerstyrede budgetter handler om at skabe mere deltagelse ved, at de selv administrerer og prioriteter pengene. Deltagelse skaber ejerskab, og ejerskabet gør borgerne til en del af løsningen, fremfor kun modtagere af løsninger. Initiativet er med til at understøtte intentionerne i Social- og sundhedsområdets selvværdsstrategi, der blandt andet handler om at understøtte og fremme den civile frivillighed og medborgerskabet.
Socialudvalget har på sit seneste møde givet pengene fri, så nu er det op til beboerne. Alle projekter er velkomne, og beboerne stemmer selv, hvilke der skal føres ud i livet. Det er helt konkret beboerne i Brændkjærområdet, der går til valg med hver deres projekter og siger, jeg brænder for at oprette lige præcis det her tilbud.
En undersøgelse fra Brændkjærområdet viser, at flere beboere gerne vil deltage mere aktivt i aktiviteter og arrangementer, og især de unge vil rigtig gerne have meget mere aktivitet i området.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.