
Midt i økonomiforhandlingerne skrev Ishøjs borgmester Merete Amdisen (S) en kronik i Altinget. I kronikken efterlyste borgmesteren, at kommuner som Ishøj, hvor knap halvdelen af befolkningen har et andet oprindelsesland end Danmark, får mere anderkendelse og ikke mindst hjælp til integrationsindsatsen.
"Det er kommuner som Ishøj, der "rydder op" efter årtiers fejlslagen integrationspolitik på Christiansborg. Derfor burde man på Christiansborg holde sig for god til først at "pisse" på os og bagefter beskylde os for at lugte," skriver borgmesteren blandt andet i kronikken.
Hvis det skal lykkes kommunerne at skabe lokal sammenhængskraft, er det afgørende, at staten støtter de kommuner, der har en særligt stor opgave på integrationsområdet for eksempel gennem udligningssystemet, skriver Merete Amdisen.
Og selvom der ikke særskilt blev sat penge af til opgaven med gårsdagens økonomiaftale, så vil der blive sat fokus på udfordringen i de kommende forhandlinger til Finansloven, fremgår det af aftalen.
"Nogle kommuner har i det seneste år oplevet betydelige udsving i integrationsudfordringer med konsekvenser for de lokale velfærdsinstitutioner," noterer regeringen og KL i økonomiaftalen.
KL noterer sig i samme forbindelse, at regeringen vil drøfte udfordringen med Folketingets partier og "afsætte en pulje til håndtering heraf" på den kommende Finanslov.
- Jeg er meget glad for, at man har valgt at have dette fokus på integrationsopgaven, og jeg kommer til at vente i spænding på, hvad der så ender med at komme på Finansloven, siger Merete Amdisen til DK Nyt.
Hun roser derudover økonomiaftalen for at levere på de overordnede linjer med både en højere serviceramme og et højere anlægsloft.
Regeringen og KL er desuden enige om at give mulighed for oprettelse af såkaldte integrationspladser.
Dermed foreslår parterne, at reglerne om skoledistrikter ændres, så kommunerne får mulighed for at oprette integrationspladser på udvalgte skoler og dermed får "mere fleksible og frie rammer til at skabe en mere balanceret elevsammensætning".
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.