
BALLERUP: Det åbenlyse hashsalg i Skovlunde er taget til igen og har nu bredt sig til det store boligområde Hede-Magleparken. Det får Ballerups borgmester Jesper Würtzen (S) til at komme med en appel til borgerne:
- Stop med at købe hashen. Hver eneste gang der er en køber til hashen, så er det en støtte til det kriminelle miljø. På den måde er man faktisk med til at øge utrygheden, meddeler kommunen.
Ballerup Kommune har det sidste års tid arbejdet målrettet med at stoppe fødekæden til banderne, kriminaliteten og hashhandlen omkring Skovlunde. Fra kommunens side fortsætter indsatsen, og en enig kommunalbestyrelse har på mødet i april bevilget yderligere 3 mio. kr. til at støtte op om politiets indsats for forebyggelse og bekæmpelse af bander. Kommunen arbejder på at:
- Opsætte videoovervågning de steder, det gør mest gavn.
- Beskære og fjerne bevoksning, hvor det skaber utryghed eller giver mulighed for at gemme sig.
- Indsætte Ballerup Kommunes eget vagtkorps til rundering ved Skovlunde Station og Hedegårdscenteret.
- Indgå en aftale med Banedanmark om tilsyn og kontrol med Skovlunde Station.
bi
I Hede-Magleparken har beboerne fået nok. De vil ikke længere finde sig i den åbenlyse hashhandel. Det markerer de med et fakkeloptog den 13. maj kl. 19, hvor borgmesteren deltager og holder tale.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.