dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Bosted godkendt efter skærpet tilsyn

Efter seks måneders skærpet tilsyn har Socialtilsyn Hovedstaden nu godkendt bostedet Tornhøj igen
30. APR 2015 11.18

HOLBÆK:  - Jeg er rigtig glad for, at Socialtilsyn Hovedstaden har godkendt Tornhøj igen. Der er blevet arbejdet hårdt for at rette op. Nu kan både beboere, medarbejdere og ledere på stedet se fremad, og der kan arbejdes videre med de positive redskaber og rutiner, der er skabt, siger Kenn Thomsen, der er koncerndirektør i Holbæk Kommune.

Det er Socialtilsyn Hovedstaden, der har ført tilsyn med bostedet. I den seneste rapport konkluderes, at Tornhøj har kunnet dokumentere handlestrategier for alle påbud. Samtidig har tilsynet gennem sine observationer ved uanmeldte og anmeldte besøg kunnet fastslå, at de er blevet efterlevet i hverdagen.

Tilsynet peger dog også på udviklingspunkter. Blandt andet anbefaler tilsynet et fortsat fokus på behovet for specialindsatser og særlige tilgange til nogle af de mere komplekse målgrupper.

- Vi er glade for godkendelsen, men vi skal selvfølgelig arbejde videre. Mange af de indsatser, vi har sat i gang på eget initiativ og som følge af tilsynets påbud, kræver tid, før de virkelig kan mærkes hos beboerne. Den næste tid må derfor handle om at få mest mulig trivsel og udvikling ud af de kæmpe arbejde, medarbejdere og ledelse har gjort på Tornhøj, siger Kenn Thomsen.

Koncerndirektøren håber nu, at der falder ro over Tornhøj.

- Både beboerne, deres pårørende, medarbejderne og ledelsen har udvist stor vilje til at få tingene til at fungere i en svær tid. Men efter så lang tid med et ydre pres, er der også et behov for at finde tilbage i en mere almindelig hverdag. Det håber og tror jeg kan lykkes med de mange positive tiltag, der er sat i gang, siger han.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/bosted-godkendt-efter-skaerpet-tilsyn

GDPR