VIBORG: Viborg Kommune har fået kritik af Socialtilsyn Midt, fordi tilsynet mener, at bostedet Egeskovhus i Hald Ege udøver unødig magt. Kritikken går på, at bostedet, der er for børn med svære, psykiske handicap, overvåger sovende børn med lyd og video, skriver TV Midtvest.
- Problemet er, at et barn eller en voksen, der ligger og sover, er i en meget intim situation og en meget privat situation. Så når man anvender det (overvågning, red.), skal der også være en god grund til det, siger Ulla Bitsch Andersen, der er tilsynschef hos Socialtilsyn Midt.
Hos bostedet Egeskovhus og hos Viborg Kommunes familiechef er der overraskelse over kritikken: - Hos de børn, som vi har haft kameraovervågning på, ligger der en lægeudtalelse, som siger, at det er nødvendigt. På de andre værelser har der været samtykke fra forældrene, siger familiechefen i Viborg Kommune, Lene Thomsen. Viborg Kommune har nu til 20. januar, hvor de senest skal svare på tilsynets kritik.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.