HOVEDSTADEN: Davida i Liseleje er blevet sat under skærpet opsyn og skal leve op til seks påbud fra Socialtilsyn Hovedstaden, skriver Frederiksborg Amts Avis. Tilsynet er et resultat af to besøg på botilbuddet, som desuden har kastet en meget kritisk rapport og seks påbud af sig.
Af den fire sider lange rapport fremgår det, at tilsynet finder forholdene 'alarmerende' og '..at, Davida ikke fungerer tilfredsstillende ....'I forbindelse med bearbejdning af interview af ledelse, medarbejdere, borgere, pårørende, sagsbehandler og observation samt dokumentgennemgang, fandt Socialtilsynet alvorlige kritiske forhold vedrørende tilbuddets daglige drift og udvikling, ledelsens og medarbejdernes kompetencer og kvaliteten af det pædagogiske arbejde', skriver Socialtilsyn Hovedstaden i sin rapport om Davida, hvor de konkluderer, at stedet ikke kan regodkendes.
- Vi fører tilsyn med cirka 1500 tilbud og plejefamilier. Kun seks af dem har i 2014 fået et skærpet tilsyn. Det viser, at det ikke er noget, vi gør så ofte. Bliver man underlagt skærpet tilsyn, så er det kritisk, og det viser tilsynrapporten også her, hvor vi har fundet det passende, siger Mie Andresen, leder af Socialtilsyn Hovedstaden ifølge avisen.
Davida har i øjeblikket status som højt specialiseret tilbud, som tager op til 8940 kr. i døgnet for en borger. Tilsynets rapport - som rummer kritik om alt fra pædagogiske metoder, pårørendesamarbejde, økonomi samt faglighed og kompetence blandt ledelse og medarbejdere - slår samtidig fast, at den status ikke er berettiget.
Frederiksborg Amts Avis har været i kontakt med Davidas bestyrelsesformand Christiane Kristensen, som på daværende tidspunkt ikke havde kommentarer til sagen.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.