dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Børneminister vil stoppe anbringelsessager i at køre i ring

Det påvirker anbragte børn, at forældre lige efter et afslag igen kan søge om at få dem hjem, mener Mai Mercado (K)
23. MAJ 2018 6.11

Allerede dagen efter, at biologiske forældre har fået afslag på at få anbragte børn hjem, kan de søge igen. Men det skal være slut nu, mener børne- og socialminister Mai Mercado (K), for det har store konsekvenser for børnene.

- Vi ønsker, at det ikke bliver muligt at genoptage sagen, medmindre der er helt nye oplysninger, eller der er nyt, som gør, at det bliver relevant at tage en sag op, siger Mai Mercado.

Hun vil derfor indlede drøftelser med satspuljepartierne om at ændre reglerne på området. Drøftelserne skal afklare partiernes positioner, inden satspuljen skal forhandles til efteråret. I efteråret 2017 blev der afsat 75 mio. kr. til anbringelsesområdet.

Mai Mercado foreslår, at kommunerne skal have mulighed for at afvise en forælders anmodning, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer af forholdene hos forældre eller barn. Hun medgiver, at det er et voldsomt indgreb i de biologiske forældres rettigheder.

- Jo, det vil være et stort indgreb. Men mit fokus er 100 pct. på barnets tarv, og det kan være rigtig voldsomt for børn at opleve, at der kan startes en ny sag op dagen efter, selv om der ikke er noget nyt, siger Mercado.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/brneminister-vil-stoppe-anbringelsessager-i-at-kre-i-ring

GDPR