BRØNDBY: Fodboldklubben Brøndby IF har haft succes med at hjælpe flygtninge, som ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet, med at finde job, praktikplads eller at komme i gang med uddannelse. Det skriver netmediet Piopio. Brøndby IF har udnyttet, at hundredevis af virksomheder er sponsorer i klubben, og det har givet en unik vej ind for de flygtninge, der er tilknyttet klubben som spillere, trænere eller holdledere, samt deres bekendte.
Leder i Brøndby IF samt tidligere viceborgmester i Brøndby Kommune, Gert Raasdal (S), brugte bl.a. sponsorloungen på Brøndby Stadion som jobmarked. Når sponsorerne mødte til fodboldkamp, stod Gert Raasdal eller en af hans kolleger klar med arbejdsløse eller unge, der manglede en læreplads.
Samtidig kunne fodboldklubben også hjælpe med at nedbryde barrierer mellem arbejdsløse og virksomheder. For eksempel hvis en virksomhed ikke havde haft en indvandrer ansat før eller havde forbehold, blev bl.a. EM-vinder Kim Vilfort sendt med ud på arbejdspladsen for at bløde stemningen op. Ifølge Gert Raasdal er det lykkedes Brøndby IF at hjælpe i alt over 1000 unge med at finde arbejde, læreplads eller uddannelse.
Læs hele historien hos Piopio her.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.