dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Egedalsvænge i Kokkedal

Byråd kan ikke fyre afdelingsbestyrelse

Venstre i Fredensborg vil fyre afdelingsbestyrelse i boligforening i Hizb ut-Tahrir-sag, men ifølge boligjurist er der ingen lovhjemmel til det

FREDENSBORG: Byrådsmedlem Thomas Bak (V) vil med sit parti i ryggen sætte en afdelingsbestyrelse i boligforeningen 3B på dagsordenen til næste byrådsmøde. Han vil have kommunen til at ydnytte sin tilsynspligt masksimalt med henblik på, at få afdelingsbestyrelsen afsat.

- Jeg bryder mig ikke om den måde, som bestyrelsen arbejder på, bare fordi man er demokratisk valgt, har man ikke ret til at tromle mindretallet, som det er sket i Egedalsvænge. Som kommune bruger vi mange penge på projekter i området og derfor har vi også en vis forpligtelse til at holde øje med at tingene går retfærdigt til, siger Thomas Bak til dknyt.

Afdelingsbestyrelsen i boligområdet Egedalsvænge er udsat for kritik, efter at bestyrelsen vil lukke hyggeklubben og billiardklubben. Ifølge Bak skulle lukningen skyldes, at der drikkes alkohol i de to klubber. Samtidig er det kommet frem, at bestyrelsen har modtaget vejledning fra Hitzb ut-Tahrir. Det fortæller forsker Kirstine Sinclair fra Syddansk Universitet til Jyllands-Posten, hun har talt med formanden for Hizb ut-Tahrir i Danmark. Over for hende har han indrømmet, at han har vejledt bestyrelsen i Egedalsvænge. Det forlyder dog ikke, hvad den i givet fald er blevet vejledt i.

Beboerdemokratiet må gælde
Ifølge juristkonsulent i Boligernes Landsorganisation Anni Pedersen har byrådet dog ingen juridisk beføjelser til at afsætte en afdelingsbestyrelse:
- Kommunen kan selvfølgelig lægge maksimalt pres på boligforeningen, og hvis der bliver begået direkte ulovligheder i en afdeling, kan kommunen i yderste konsekvens sætte boligforeningen under administration. Men på afdelingsniveau har byrådet ingen beføjelser, her gælder reglerne for beboerdemokrati, og det er boligadministrationen, som må gribe ind, hvis der er problemer, siger hun.

Thomas Bak er klar til at gå videre med sagen, hvis ikke boligforeningen og kommunen kan finde en god løsning
- Hvis ikke det her her falder ud på en god måde, så må man overveje om ikke lovgivningen skal laves om, siger han.

Boligforeningen 3B har i dag udsendt en pressemeddelelse, hvori de skriver, at det er organisationsbestyrelsen, der beslutter, om de lokaler, der ikke bruges til udlejning, i stedet kan bruges til beboeraktiviteter som fx billardklub. Afdelingsbestyrelsen i Egevænget kan derfor ikke egenhændigt beslutte at lukke de to klubber. Og 3B har derfor indskærpet overfor bestyrelsen, at de skal varetage alles interesser.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/byraad-kan-ikke-fyre-afdelingsbestyrelse

GDPR