
SLAGELSE: Forvaltningen i Slagelse Kommune har fået mandat til at forhandle erstatning med den fjerde søster i Skælskør-sagen, hvis hun ønsker det. Det besluttede byrådet på et møde mandag, skriver Sjællandske.
- Hvis der kommer et krav mod kommunen, skal vi give forvaltningen det mandat til at forhandle en erstatning på den sag også. Det ville klæde os, lød det fra borgmester Stén Knuth (V) på mødet, ifølge avisen.
Østre Landsret tilkendte tidligere på måneden tre af søstrene en erstatning på 100.000 kr., fordi kommunen svigtede og ikke reagerede i tide på henvendelser, der tydede på, at pigerne blev misbrugt af deres plejefar.
Den fjerde søster, der er handicappet, var imidlertid ikke en del af søgsmålet mod kommunen og har derfor ikke på nuværende tidspunkt fået tildelt erstatning, som sine tre søstre.
Men nu har forvaltningen altså fået mandat til at forhandle en erstaning til den fjerde søster, såfremt hun måtte beslutte at kræve erstatning.
KL kan beholde honorar
Foruden en mulig erstatning til den fjerde søster i sagen, diskuterede byrådet også, hvorvidt KL's rådgivning i sagen havde været for dårlig.
Det mente Enhedslistens to medlemmer nemlig, der i sidste uge krævede, at kommunen skulle kræve sit honorer til KL på i alt 124.000 kr. tilbage.
Det mente det resterende byråd dog ikke på trods af enighed om, at rådgivningen havde været utilstrækkelig.
KL selv har tidligere udtalt, at de ikke mener, at der har været noget at udsætte på deres rådgivning i forbindelse med retssagen, selvom kommunen altså endte med at tabe sagen i landsretten.
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.