KL's formand, Martin Damm (V), glæder sig ifølge Danske Kommuner over, at kommunerne under anden runde af økonomiforhandlingerne fik forlænget nedsættelsen af grundkapitalindskuddet til almene boliger frem til 2018. Tilskuddet blev i juli 2012 sænket fra 14 pct. til 10 pct. og har betydet lavere kommunal medfinansiering og større statslig involvering ved byggeri af almene boliger. Han havde dog gerne set, at aftalen rakte længere end til 2018.
Under anden forhandlingsrunde med regeringen fik kommunerne ikke flere penge til flygtninge- og integrationsindsatsen end dem, der blev udloddet ved aftalen i juli. Her blev der givet 200 mio. kr. til at håndtere det ekstraordinært høje antal flygtninge, samt et investeringstilskud på 125 mio. kr. til en hurtig udvidelse af boligkapaciteten. Til gengæld fik kommunerne håndslag på, at der skal iværksættes et eftersyn af såvel økonomien på integrationsområdet som modtage- og integrationsindsatsen. Et eftersyn, der skal være afsluttet senest januar 2016.
- Det er vigtigt for os med dette eftersyn, fordi det jo fylder meget i alle kommunerne. Det handler om alt lige fra boligplaceringer, økonomien på området til integration og omlægning af refusioner på beskæftigelsesområdet. Det er en stor praktisk opgave, vi skal i gang med, men det er også en opgave, der kan have ret store økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune, siger Martin Damm.
ka
Læs hele historien i Danske Kommuner.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.