dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Danmark har højst socialhjælp i Norden

F.eks. har en enlig med et barn et dobbelt så stort rådighedsbeløb som i Sverige, viser CEPOS-notat
18. JUN 2012 13.39

I et nyt notat sammenligner CEPOS rådighedsbeløbet (indkomst fra kontant- socialhjælp fratrukket skat, husleje, daginstitution mv.) for kontanthjælpsmodtagere i Danmark, Sverige, Finland og Island.

Der er i beregningerne taget højde for prisforskellene landene imellem. Det fremgår, at niveauet for kontanthjælp er relativt højt i Danmark i forhold til vores nabolande. Tallene er udarbejdet af Nordisk Socialstatistisk Komité under Nordisk Ministerråd.

- En dansk modtager af socialhjælp har generelt flere penge mellem hænderne, når husleje, skat og andre faste udgifter er betalt, end socialhjælpsmodtagere i de øvrige nordiske lande. F.eks. har en enlig med 1 barn et dobbelt så stort rådighedsbeløb som i Sverige. I Danmark udgør rådighedsbeløbet 770 EURO om måneden, mens rådighedsbeløbet i Sverige udgør 382 EURO. Det samme gælder, når vi sammenligner niveauet med Finland og Island. Her ligger det danske niveau 77 pct. højere end i Finland og 39 pct. højere end i Island, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

- Også når vi ser på andre familietyper, som f.eks. en enlig kontanthjælpsmodtager uden børn eller et par med to børn, er rådighedsbeløbet mærkbart højere i Danmark end socialhjælpen i de øvrige nordiske lande. For enlige uden børn ligger niveauet 47 pct. over niveauet i Sverige, ligesom det er højere end i Island og Finland. Dette billede gentages, når man ser på par med to børn.

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/danmark-har-hoejst-socialhjaelp-i-norden

GDPR