De danske myndigheder ved for lidt om de danskere, som rejser til Syrien for at deltage i kamphandlinger sammen med terrorgruppen Islamisk Stat, og derfor har Socialministeriet iværksat en undersøgelse af 20 sager, hvor unge danskere er rejst til Syrien, skriver metroxpress.
Det er Ankestyrelsen, som foretager sagsgennemgangen for ministeriet, og i de 20 sager vil Ankestyrelsen tage kontakt til de kommuner, hvor de pågældende syrienskrigere er opvokset, og bede om de sagsakter, der måtte være om den enkelte person. Herefter vil styrelsen sammen med en børnesagkyndig gennemgå sagerne med særligt fokus på historikken omkring familieforhold, helbred, trivsel, underretninger, skoleforløb og eventuel kriminalitet. Socialminister Manu Sareen (R) håber, at undersøgelsen vil skabe mere indsigt og viden om syrienskrigerne.
- Jeg tror ikke, at det her et forbigående fænomen, og derfor er vi nødt til at finde ud af, hvem de er, og hvad deres baggrund er. Vi skal undersøge sagerne, så vi har et solidt vidensgrundlag, fordi det vil kvalificere vores arbejde fremover, siger Manu Sareen, som tog initiativet til at sætte undersøgelsen i gang i efteråret.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.