Mange kæmper for at blive kompenseret for arbejdsrelaterede covid-19-senfølger, men kun ganske få ender med at blive det. Det viser tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der træffer afgørelse i den slags sager. Det skriver Politiken.
Ud af 4121 afgjorte sager om covid-19-senfølger, der er anerkendt som arbejdsskade, har cirka syv procent modtaget økonomisk kompensation.
Pædagogernes fagforening (Bupl), fagforbundet FOA og Dansk Sygeplejeråd kritiserer, at de færreste kompenseres, at sagsbehandlingstiderne har været lange, og at erstatningerne ifølge dem er små.
Elisa Rimpler, formand hos Bupl, kalder det uacceptabelt, at mange pædagoger går glip af erstatning, selv om de "stillede sig i frontlinjen uden værnemidler, så store og små børns liv ikke blev alt for påvirket af pandemien".
- For nogle pædagoger har det betydet invaliditet, og at de ikke kan vende tilbage til jobbet. Alligevel render de panden mod en mur, når de beder om hjælp fra myndighederne (AES, red.), siger hun til avisen.
Ifølge Grete Christensen, formand for Danske Sygeplejeråd, er det i det hele taget gået for langsomt med at nå frem til en konklusion i mange sager.
- Vi har se i tallene for vores medlemmer, at det kun er meget få, som har fået afklaret deres tab af arbejdsevne. Det går for langsomt, og derfor mener vi, at arbejdet bør effektiviseres ved at tilføre området flere ressourcer, siger hun til Ritzau.
En ny sygdom
Heike Duus Damkjær, afdelingschef i AES, forklarer, at den lange behandlingstid primært skyldes, at covid-19 var en ny sygdom, og at senfølgeproblemet var ukendt i begyndelsen af epidemien.
- Det er en legitim forklaring. Men problemet kan jo ikke blive ved med at være ukendt. De mennesker, vi har med at gøre, har kastet sig ind i at passe syge mennesker, og nu er de selv blevet ramt. Derfor har vi et særligt ansvar for at sørge for, at de får en arklaring hurtigst muligt, mener Grete Christensen.
Derudover beskyldes AES også for at tilkende for små erstatninger til dem, som oplever senfølger. Kritikken kommer blandt andet fra FOA. Maria Klingsholm, forbundssekretær hos FOA, mener, at ens liv bliver vendt på hovedet, når senfølger spænder ben for arbejdslivet.
Derfor er det netop meningen, at en økonomisk erstatning skal sørge for, at man kan blive ved med at opretholde "et nogenlunde liv" på trods af en arbejdsskade, lyder det.
Politiske reaktioner
Der skal flere ressourcer til, hvis behandlingen af sager om covid-relaterede arbejdsskader skal effektiviseres, mener SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen. Hun vil derfor have tilført flere midler til AES.
Ifølge hende kan man sagtens stole på vurderingen i sagerne.
- Men som gammel fagforeningsformand ved jeg også, at AES kan være en smule konservative i deres vurderinger. Når der er tale om en ekstraordinær situation som denne, synes jeg også, at der er behov for ekstraordinære vurderinger. Frontpersonalet skal kunne stole på, at samfundet bakker dem op, når de har stået forrest for at passe vores syge borgere under en pandemi, lyder det.
Hos Enhedslisten mener man også, at man skal have en helt særligt tilgang til frontpersonalets covid-19-senfølger. Det siger partiets sundhedsordfører, Peder Hvelplund.
- Mange af senfølgerne er stadig ukendte, og derfor tror jeg ikke vores nuværende system er velegnet til disse sager.
- Derfor vil jeg bede sundhedsministeren og beskæftigelsesministeren (Sophie Løhde (V) og Ane Halsboe-Jørgensen (S), red.) om at overveje at lave et specielt system for frontpersonale, der er ramt af senfølger, lyder det videre. Vi kan jo risikere at stå i en lignende situation med pandemi igen. Her skal vi kunne garantere dem, at de får erstatning.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
