De flestes idrætsvaner er ændret efter coronakrisen

Siden coronakrisens start i 2020 har størstedelen af danskere over 18 år skiftet idrætsvaner, og flere dyrker selvorganiseret idræt, viser et nyt notat fra Idrættens Analyseinstitut (Idan).

Notatet Danskerens motions- og sportsvaner efter genåbningen af idrætslivet er det syvende af sin slags og følger op på tidligere målinger, som Idan har lavet med støtte fra TrygFonden.

Med coronanedlukningen måtte velkendte motionsformer i idrætsforeninger og fitnesscentre skiftes ud med andre former. Andelen af voksne, der dyrker idræt på egen hånd, steg fra 51 pct. før coronaen til 72 pct. i februar 2021, hvor landet lukkede ned for anden gang.

I februar 2023 var andelen faldet til 54 pct. der fortsat er højere end før pandemien. Det tyder på, at organiseringsformen er ved at have fundet et stabilt leje, siger analytiker i Idan Frederik Petersen.

- Når tilslutningen til den selvorganiserede idræt ikke har ændret sig siden sidst, men fortsat ligger over niveauet fra før coronakrisen, kunne det tyde på, at nogle af de danskere, som eksperimenterede med nye organiseringsformer under coronakrisen, rent faktisk har formået at holde fast i de nye vaner, og det bliver spændende at se, om det er noget, der holder ved fremover, siger han. 

Omvendt er der færre, der dyrker sport og motion i enten foreningsregi eller i privat regi sammenlignet med før coronakrisen.

Ændrede barrierer

Coronaen har også påvirket de barrierer, der får danskerne til både at vælge idrætten til og fra, viser undersøgelsen.

Af den store gruppe danskere, der ikke var idrætsaktive før coronakrisen, svarer 26 pct. af dem i februar 2023, at de er begyndt at dyrke sport og motion. De fleste af dem (74 pct) organiserer aktiviteterne selv og i privat regi (22 pct), mens få (8 pct.) er aktive i foreningsregi.

- Vi kan se, at det især er de 18-29-årige, som er gået fra at være inaktive før coronakrisen til at være aktive i februar 2023, hvilket også har været tilfældet i de tidligere undersøgelsesrunder. Omvendt er de 50-59-årige den aldersgruppe, som har været mindst tilbøjelige til at starte med at dyrke idræt, siger Frederik Petersen.

Frafald efter coronaen

En gruppe på 11 pct. af danskerne er faldet fra det aktive idrætsliv siden den seneste undersøgelse i oktober 2021.

- Det er tydeligt, at der er andre barrierer på spil for dem, der er stoppet med at dyrke idræt, nu sammenlignet med dem, der var stoppet i undersøgelsesperioden mellem april og oktober 2021, siger analytikeren.

Han henviser til, at manglende overskud var den klart største barriere for at dyrke idræt i oktober 2021 (40 pct.), men i februar 2023 angiver 12 procentpoint færre, at deres frafald skyldes manglende overskud. Det manglende overskud er dog stadig en af de største barrierer og ligger således på 28 pct. blandt dem, der i februar 2023 angav, at de ikke længere var aktive.

Til gengæld indtager en ny barriere nu førstepladsen som den største årsag til, at folk er faldet fra i februar 2023. 35 pct. svarer, at de ikke dyrker sport og motion grundet enten sygdom eller en skade, hvilket er en stigning på 22 procentpoint.

Skiftevis aktiv og passiv

I løbet af coronaperioden har 55 pct. af befolkningen skiftet deres idrætsstatus fra passiv til aktiv eller omvendt mindst én gang.

- Vores resultater peger på, at der har været en vedvarende udskiftning i, hvem der er idrætsaktive, når vi sammenligner med tiden før corona, men om det skyldes en særlig coronaeffekt, eller om vi bør se på danskernes idrætsdeltagelse som løbende til- og fravalg gennem livet, kan vi ikke slå fast, siger Frederik Petersen.

Kun 29 pct. har gennem undersøgelsesrunderne fastholdt deres status som aktive, mens 16 pct. hele vejen igennem svarer, at de ikke dyrker sport og motion.

- I det næste og sidste coronanotat kommer vi til at dykke mere ned i den her forskydning. Vi vil gerne se nærmere på, hvad det er, der karakteriserer de forskellige grupper af danskere. Hvad kendetegner eksempelvis dem, der er stoppet eller startet med at dyrke idræt i coronaperioden, og hvad kan vi lære af det i forhold til arbejdet med generelt at få flere danskere ind i aktive fællesskaber, siger han.