18 pct. af de 65-74-årige og 26 pct. af de +75-årige arbejdede ugentligt frivilligt i 2024. Det viser ny statistik fra Danmarks Statistik.
Til sammenligning var det 14 pct. af den samlede befolkning, der arbejdede frivilligt på ugentlig basis sidste år.
Det er på idrætsområdet, at der er den største mængde af frivillige, i alt 13 pct. af befolkningen, hvoraf det særligt var de 16-24-årige og de 35-54-årige, der stod klar til at hjælpe til på idrætsområdet.
De ældre borgere fra 65 år og opefter har særligt været frivillige inden for det sociale område som blandt andet hjælp til udsatte børn, unge og ældre. Det er desuden her, at den suverænt største andel af de +75-årige lægger deres frivillige indsats, og hvor 16 pct. af gruppen har fortalt, at de har været frivillig på ugentlig basis sidste år.
Frivilligheden er størst i lokalsamfundene
De nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 53 pct. af beboerne i landkommuner i 2024 havde arbejdet frivilligt inden for de seneste 12 måneder, mens det gjaldt 43 pct. af beboerne i hovedstadskommuner.
En rapport fra SDU viste sidste år ligeledes, at frivilligheden trives bedst i de små lokalsamfund.
Her viste rapporten, at den største andel af frivillige var i kommuner som Morsø, Ærø, Tønder, Hjørring, Brønderslev og Langeland, mens andelen af frivillige var lavest i Københavns-området og de fire største byer.
Her forklares forskellene mellem kommunerne, der er på mere end 20 procentpoint fra højeste til laveste andel, særlig med urbaniseringsgraden i området, men også oplevelsen af nødvendigheden af, at man som lokal træder til som frivillig.
Her har en tidligere undersøgelse af civilsamfundets betydning i landdistrikter vist, at borgere i de små og mindst urbaniserede lokalsamfund har en mere positiv holdning til at engagere sig i kollektive opgaver i lokalsamfundet, end borgerne har i byerne i de samme kommuner.
Forskel på frivillighed i kommunerne
Et særtræk fra Danmarks Statistik viser, at der er forskel på, hvor de frivillige lægger deres indsats i forhold til, hvilken type af kommune, de kommer fra.
14 pct. af borgerne i landkommunerne har eksempelvis hjulpet til som frivillig i lokalsamfundet, hvor det blot er 5 pct i hovedstadskommunerne. Her er der omvendt markant flere, der er frivillige i den lokale boligforening.
Man kan ligeledes se en forskel på det sociale område, hvor 10 pct. er frivillige i storbykommunerne, mens det er 6 pct. i oplandskommunerne. Og på idrætsområdet kan man ligeledes se en forskel mellem eksempelvis hovedstadskommunerne, hvor 9 pct. er frivillige. Til sammenligning har henholdsvis 14 og 15 pct. i land-, provins og storbykommunerne oplyst, at de har været frivillige i løbet af det seneste år.
Forskelle er dog inden for den statistiske usikkerhed, hvor det kun er på indsatsen i lokalsamfundet, at der er en signifikant forskel.
Behov for flere frivillige i fremtiden
Uanset så tegner frivillighed til at spille en tiltagende rolle flere steder.
Sidste år pegede et flertal af danskerne i en Momentum-undersøgelse på, at netop frivillighed er en nøgle, for at fremtidens velfærdssamfund kan hænge sammen på grund af det stigende behov for ekstra medarbejdere inden for eksempelvis ældreområdet.
Her pegede 82 pct. af danskerne på, at det var en god idé, at frivillige eksempelvis hjalp til med sociale aktiviteter som besøgsvenner eller til udflugter, mens 79 pct. mener, at det et en god idé med frivillige som en del af vågetjenesten. Godt halvdelen af danskerne peger på, at det er en god idé, at frivillige kan hjælpe til med praktiske opgaver.
I samme undersøgelse svarer 48 pct. dog, at de ikke kan se sig selv som frivillig på ældreområdet, mens 28 pct. svarer ja. 6 pct. er allerede frivillige på ældreområdet.
64 pct. erklærer sig enige i, at frivilligt arbejde kun må bruges til at forbedre velfærden og ikke til at lave opgaver, som lønnet personale før har stået for.
KL-formand Martin Damm (V) påpeger overfor Momentum, at mange kommuner allerede samarbejder i stor stil med civilsamfundet, og at man i stort set hele landet har vågetjenester i samarbejde med Røde Kors og Ældre Sagen, mens der i en række kommuner også findes spisefællesskaber, mandefællesskaber og buddy-ordninger blandt meget andet.
- Og de gode eksempler og fine, givende samarbejder skal vi udbygge yderligere. Både fordi det er helt oplagt for kommunerne at udnytte mulighederne for hjælp og støtte, der allerede findes i nærmiljøet – og fordi det simpelthen er så stor en gavn for borgerne, siger Martin Damm til Momentum.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
