Danske kommuner har et overordnet ansvar for at føre tilsyn med alle de børn, der opholder sig i kommunen. Men når det handler om specialskoler, tegner der sig et billede af et område, der i flere kommuner slet ikke bliver ført tilsyn med.
Det viser en aktindsigt i 70 kommuner, der afslører store kommunale forskelle på den måde, man håndterer indberetninger af magtanvendelser på landets specialskoler.
Aktindsigten, som DK Nyt har foretaget i oktober/november i år, har kortlagt, hvilke kommuner der ikke har overblik over antallet af magtanvendelser lavet på kommunens specialskoler.
Ikke alle kommuner har specialskoler. Derfor har vi søgt aktindsigt i de 70, der har.
66 kommuner gav aktindsigt, men langt størstedelen overskred tidsfristen (jf. Offentlighedslovens § 36 stk. 2 og 3) på syv arbejdsdage, og det tog en måned, før alle imødekomne aktindsigter var fremsendt.
Fire kommuner gav afslag på aktindsigtsanmodningen om at få tallene for specialskolernes samlede antal af indberettede magtanvendelser. De pågældende kommuner er København, Skanderborg, Skive og Aabenraa Kommuner.
Ifølge kommunerne er den primære årsag til afslagene, at det ville være for omfattende at fremskaffe alle nødvendige data. Da de ikke har en central opgørelse, vil de være nødt til at gennemgå alle elevmapper på deres specialskoler. Kommunerne vurderer, at dette vil kræve så meget tid, at de har ret til at afvise anmodningen på den baggrund.
Et eksempel herpå er Aabenraa Kommune, hvor man, ifølge kommunen selv, skulle trække den nødvendige data frem manuelt, hvilket lå til grund for, at de afviste anmodningen.
Jørn Vestergaard, professor emeritus i strafferet på Københavns Universitet, mener, at det er problematisk, at nogle kommuner ikke har tallene.
- Det er et udtryk for, at der ikke er etablerede rammer, der giver mulighed for, at man systematisk kan følge op på de tilfælde, hvor der har været konfliktsituationer. Man mangler simpelthen et overblik, siger han.
Tilsynspligt kan være tillidsbaseret
Specialskoler hører under folkeskoleloven, der ikke stiller direkte krav til indberetning af magtanvendelser. Det kritiserer Anita Klindt, der er uddannet jurist, og som ud over at have stort kendskab til lovgivningen på området er selvstændig konsulent, der underviser og opkvalificerer ledere og medarbejdere om bl.a. magtanvendelser.
- Vi har ikke et regelsæt, der går ind og regulerer typen af magtanvendelser på specialskoleområdet. Der er ikke en ramme, der går ind og siger, at det er sådan, det skal fungere, fortæller hun og tilføjer:
- I paragraf 9 i Barnets Lov har vi en tilsynsparagraf, hvor man siger, at kommunerne helt overordnet har et ansvar for at føre tilsyn med alle de børn, der opholder sig i kommunen.
Hun mener, at man kan risikere, at det bliver et tillidsbaseret tilsyn. De manglende procedurer i lovteksten gør, at kommunerne kan overlade ansvaret til skolelederne. Kommunerne har retten til at sige, at de har tillid til deres ledere, og de er sikre på, at de kommer og fortæller, hvis der er et problem på området.
- Hvis det var et lovkrav, ville det betyde, at kommunalbestyrelsen skal have lavet nogle faste procedurer med henblik på at kunne evaluere på bagkant, siger Anita Klindt.
Man mangler et overblik
For at imødekomme aktindsigterne har mange kommuner kontaktet de enkelte specialskoler for at indsamle tallene. Det tyder på, at kommunerne ikke i forvejen har haft et samlet overblik over antallet af magtanvendelser på deres specialskoler.
I et længere skriftligt svar skriver Børne- og Undervisningsministeriet, at der "ikke findes udtrykkelige bestemmelser i folkeskoleloven eller ordensbekendtgørelsen vedr. magtanvendelse overfor elever, herunder krav om dokumentation og indberetning. Derfor er det op til kommunerne og de enkelte skoler at udarbejde regler for denne dokumentation."
Om alle 70 kommuner, der har specialskoler, fører tilsyn på området, er ikke klart, men aktindsigterne giver et indblik i, at langt de færreste kommuner før aktindsigterne har haft et aktuelt overblik over antallet af magtanvendelser på specialskolerne rundtom i landet.
Derfor mener Jørn Vestergaard, at det med den nuværende lovgivning er svært for kommunerne reelt at føre tilsyn.
Hvad er en specialskole?
Elever i folkeskolen, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte i mindst ni timer ugentligt, kan få støtte i den almindelige undervisning, i specialklasser eller på specialskoler.
Specialklasser er til børn og unge, som har behov for særlige rammer til at støtte deres læring, udvikling og trivsel. Børn i specialklasse går i skole på en almindelig folkeskole i en særlig klasse. Der er færre børn i specialklasserne end i andre klasser.
Der gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst ni undervisningstimer om ugen. Henvisningen til specialundervisningen skal være baseret på den enkelte elevs undervisningsbehov.
Reglerne i folkeskoleloven og de tilhørende bekendtgørelser gælder også for elever, som modtager specialundervisning i en almindelig klasse eller i specialklasser og specialskoler, medmindre der i bekendtgørelsen om specialundervisning er givet mulighed for at fravige reglerne.
Kilde: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Aarhus Kommune
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
