dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Projekt Frivillig

De unge er vilde med den frivillige tjans

Den første evaluering af Projekt Frivillig ligger klar og afslører top tilfredse unge såvel som foreninger

Danmarks unge har de seneste år kastet sig ind i frivilligt arbejde, og det har både de unge selv, og de foreninger, de arbejder for, stor gavn af. Det viser den første evaluering af Projekt Frivillig, som skal få unge til at udføre frivilligt arbejde i løbet af deres ungdomsuddannelse. Projektet blev igangsat af den forrige regering i 2010 og styres nu af Socialministeriet.

Opgaverne for de unge spænder bredt – de arrangerer fritidsaktiviteter for børn og unge på asylcentre, hjælper til ved idrætsarrangementer og er med til at bygge den nye legeplads i det lokale boligområde.

Evalueringen viser, at de frivillige foreninger og organisationer, der har haft unge i et forløb, er glade for at få kontakt med nye unge målgrupper, og otte ud af ti af foreningerne angiver, at det har været en positiv oplevelse, der bringer liv, dynamik og glæde ind i foreningernes daglige virke.

Når de unge har gennemført deres frivillige engagement, modtager de et frivilligbevis, som de kan vedlægge deres CV. Evalueringen viser, at beviset er en motiverende faktor for de unge, men at de også motiveres af at gøre noget for andre. Bl.a. viser evalueringen, at halvdelen af alle de unge, der har arbejdet frivilligt, er blevet introduceret til frivilligheden gennem Projekt Frivillig. Det tegner godt for målet med projektet, der er at tiltrække ikke mindst de unge, der ikke i forvejen arbejder frivilligt og give dem indblik i den frivillige verden.

Læs hele evalueringen af Projekt Frivillig her.

lcl

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/de-unge-er-vilde-med-den-frivillige-tjans

GDPR