dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Irma og Carlos Torres. (Foto: Anthon Unger, Polfoto)

Demens-alliance vil fremme demensvenlige byer og kommuner

Seks organisationer og seks kommuner går sammen om Demensrummet - et fem måneders udviklingsforum
8. SEP 2015 9.14

Seks kommuner går sammen om at skabe Danmarks første demensvenlige byer og kommuner. Det er Aalborg, Aarhus, Hillerød, Næstved, Stevns og Varde Kommune, oplyser en ny Demens-alliance.

Antallet af personer med demens eksploderer de her år, og udgifterne til demens udgør allerede en betydelig økonomisk belastning for kommunernes sundhedsudgifter. Derfor tager de seks kommuner det første spadestik til at skabe landets første demensvenlige kommuner.

Det sker på initiativ af Demensalliancen, der består af FOA, Ældre Sagen, PenSam, Alzheimerforeningen, Dansk Sygeplejeråd og Bindslev Next Step. Alliancen har samlet de seks kommuner i Demensrummet - et fem måneders demensudviklingsforum.

Målet er at skabe de første demensvenlige kommuner i Danmark, der vil være demonstrationsområder for resten af landets kommuner og være med til at gøre Danmark til et foregangsland på demensområdet. I Demensrummet arbejdes sammen mod følgende seks ambitioner for en demensvenlig kommune.

  • Bedre sygdomsforløb for personer med demens
  • Bedre støtte til pårørende
  • Kompetenceløft til personalet
  • Tilgængeligt og inkluderende lokalsamfund
  • Flere demensindrettede bolig
  • Understøt forskning og videndeling

I forløbet modtager kommunerne sparring fra en lang række organisationer og fageksperter, erhvervsledere, fonde og offentlige sparringpartnere til udvikling af eksisterende og nye aktiviteter inden for disse temaer.

 

Læs mere på www.demensalliancen.dk

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/demens-alliance-vil-fremme-demensvenlige-byer-og-kommuner

GDPR