dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Der skal være grænser for lægers vagter

Danske Regioner og PLO vil mødes og drøfte muligheden for at sætte et loft over antallet af vagter per læge i lægevagterne. Region Syddanmark vil ændre ordning
7. JUL 2014 9.25

Danske Regioner og PLO er begge åbne over for at mødes og drøfte muligheden for at sætte et loft over antallet af vagter per læge i lægevagterne.

Hvis man fremover skal undgå situationer som den i marts, hvor en vagtlæge fejldiagnosticerede en nu afdød kvinde, så kan der være en idé i at lave om på reglerne for vagtlægeordningerne.

Sådan lyder det fra Danske Regioner og de Praktiserende Lægers Organisation (PLO), efter at vagtplanen for den pågældende vagtlæge er blevet offentliggjort. Vagtplanen viser, at vagtlægen havde 38 lægevagter på to måneder samtidig med,at han passede sin praksis.

Enkeltsager må ikke danne præcedens
Hos Danske Regioner nævner formand for Sundhedsudvalget, Ulla Astman (S), at PLO driver lægevagten i fire ud af landets fem regioner. Derfor skal der være enighed mellem PLO og Danske Regioner, hvis der skal indføres et loft over antallet af lægevagter.

- Vi kan drøfte det med PLO, og det skal vi bestemt, fordi det er et relevant forslag, som Region Syddanmark stiller, siger Ulla Astman. Formanden påpeger, at man skal passe på med at lave regler på baggrund af en enkelt sag.

- Vi vil gerne drøfte det internt, men vil selvfølgelig også gerne have en drøftelse med Danske Regioner og se, om der er nogle regler, vi skal kigge på eller skal ændre. Vi skal bare passe på, at vi ikke laver forhastede regler midt i sommeren uden at lave et ordentligt analysearbejde, der kan vise, hvad det egentlig er, der ligger bag, siger siger Bruno Melgaard Jensen, formand for PLO.

Syddanmark vil ændre regler
Region Syddanmark har allerede indkaldt til et ekstraordinært samarbejdsudvalgsmøde for at drøfte dette med lægernes repræsentanter.

- Af hensyn til patienternes sikkerhed bliver vi nødt til at stramme op på vores vagtinstruks, og derfor vil på mandag drøfte dette med lægerne. Det er ikke acceptabelt, hvis de kan tage vagter i et uforsvarligt omfang, siger Bo Libergren (V), der er formand for Region Syddanmarks sundhedssamordningsudvalg.

- Det er synes umiddelbart ikke forsvarligt at tage så mange vagter i streg, hvis man samtidig har en lægepraksis, som man driver om dagen. Så vil der ikke være nok tid til at restituere og hvile sig, så man er stand til at hjælpe og rådgive patienter. Derfor må vi have regler om det, fastslår Bo Libergren.

I gennemsnit har en læge typisk tre-fem vagter i løbet af en måned.

 

 

kil

 

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/der-skal-vaere-graenser-for-laegers-vagter

GDPR