Med et prisniveau på 42 pct. over EU-gennemsnittet har Danmark fortsat de højeste fødevarepriser i EU. Derefter kommer Sverige, Østrig, Finland, Irland og Luxembourg, som alle ligger mellem 18 og 25 pct. over EU-gennemsnittet. De laveste fødevarepriser findes i Polen, som har et prisniveau 39 pct. under EU-gennemsnittet. Således er priserne i Danmark mere end dobbelt så høje som i Polen.
Men er man uden for EU, ser det ud til, at priserne er endnu højere end i Danmark. Fx har Schweiz og Norge et væsentligt højere prisniveau på fødevarer end i Danmark. I Schweiz må forbrugerne af med næsten 80 pct. ekstra sammenlignet med EU-gennemsnittet, og i Norge koster det næsten 60 pct. mere at fylde indkøbsposerne. Ændringer i valutakursen spiller en direkte rolle for udviklingen i prisniveauet. Således har det højere prisniveauindeks for Schweiz været påvirket af stigninger i landets valutakurser i 2015.
Hvordan det kommer til at gå i Storbritannien efter Brexit kan man kun gisne om.
En vigtig forudsætning for at der i Danmark kan opnås en bæredygtig økonomisk vækst, er at det er muligt at afkoble energiforbruget fra de økonomiske aktiviteter. Det ser gennem en øget energiproduktivitet.
Lavere energiforbrug
For dansk økonomi som helhed er energiproduktiviteten blevet forbedret med 1,8 pct. fra 2014 til 2015. Energiproduktiviteten er overordnet set forbedret med næsten 30 pct. siden finanskrisen. Det svarer til, at erhvervene gennemsnitligt har forbedret energiproduktiviteten med over 3 pct. om året siden 2007. Til sammenligning steg energiproduktiviteten gennemsnitligt kun med lidt under en halv pct. om året i perioden fra 1980 til 2007. Udviklingen kan dels forklares af et strukturelt skift i økonomien mod brancher med lav energiintensitet og dels af bedre udnyttelse af energien i energiintensive erhverv som industri, forsyningsvirksomhed og transport.
Energiforbruget har ikke været jævnt fordelt på de forskellige sektorer. Husholdningerne, der samlet set står for det største forbrug, har det sidste års tid oplevet en stagnation i energiforbruget. Set i et længere perspektiv er husholdningernes energiforbrug imidlertid faldet med mere end 10 pct. siden 2007. Husholdningernes andel af det samlede forbrug er dermed faldet fra 27 pct. i 2015 mod 24 pct. i 2007.
Ses der på erhvervenes energiforbrug er det faldet med lidt over 2 pct. i 2015 i forhold til året før. Siden 2007 er energiforbruget faldet med mere end 20 pct.
For husholdningernes vedkommende ser regnskabet sådan ud. Husholdningernes forbrug af energi var stort set uændret i 2015 i forhold til 2014. Set i et længere perspektiv er husholdningernes energiforbrug faldet med 11 pct. siden 2007. Husholdningernes andel af det samlede forbrug udgjorde 26,6 pct. i 2015 mod 24,1 pct. i 2007.
Færre understøttes
Den relativt positive beskæftigelsesudvikling har medført at færre er på offentlig forsørgelse.
Fra 4. kvartal 2015 til 1. kvartal i år faldt antallet af offentligt forsørgede 16-64-årige, eksklusive SU-modtagere, med 12.500 personer til i alt 747.800. Antallet toppede i 1. kvartal 2010, og siden har der været en støt faldende tendens. I alt er antallet af offentligt forsørgede 16-64-årige faldet med 96.300 personer i perioden.
Antallet af SU-modtagere har været kraftigt stigende siden udgangen af 2008, og alene siden 1. kvartal 2010 har der været en stigning på 94.300 personer. Det seneste kvartal er antallet af SU-modtagere dog faldet med 1.100 personer, så der i 1. kvartal 2016 er 324.400 modtagere.
En anden årsag til faldet i antal offentlig forsørgede er ud over den positive beskæftigelsesudvikling, at i mindre grad end tidligere får tilkendt førtidspension, og at de ældre i stigende grad trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Siden 4. kvartal 2015 er der 4.000 færre på førtidspension, 2.400 færre på efterløn og 200 færre på fleksydelse.
Styr og styr...
Regeringen har annonceret, at der er styr på de offentlige udgifter. Men der er fortsat et markant underskud.
I 1. kvartal 2016 var det offentlige underskud på 17,5 mia. kr. Underskuddet er sammen med kursstigninger på statsobligationerne hovedårsagen til, at den offentlige finansielle nettogæld steg med 42,6 mia. kr., så den ultimo marts udgjorde 155,9 mia. kr. Det er det højeste niveau siden 2005. De ekstraordinære skatteindtægter som følge af omlægning af pensionsordninger ophørte ved udgangen af 2015, og forbedrer dermed ikke længere den offentlige saldo. Samlet set har de ekstraordinære indtægter bidraget med 121,1 mia. kr., hvilket i gennemsnit svarer til 10,1 mia. kr. pr. kvartal i perioden 2013-2015.
I 1. kvartal 2016 svarede det offentlige underskud til 3,6 pct. af BNP. Det skyldes særligt et fald i de offentlige indtægter på 20,3 mia. kr. i forhold til 4. kvartal 2015. Den finansielle nettogæld steg til 7,7 pct. af BNP som følge af underskuddet samt kursstigninger på statsobligationer.
Miljøafgifter fylder godt
Der har været meget politisk storm omkring de såkaldte PSO-afgifter. Ikke så underligt, da de næsten er blevet tredoblet på fem år.
De samlede grønne afgifter på energi var 45,1 mia. kr. i 2015, og heraf udgjorde PSO-afgiften (afgift forbrugerne betaler via elregningen) 7,3 mia. kr. I perioden 2011-2015 er provenuet fra PSO-afgiften næsten tredoblet i løbende priser, og det svarer til en gennemsnitlig stigning på næsten 30 pct. pr. år. Grønne afgifter på energi udgjorde mere end halvdelen af de samlede grønne afgifter. Virksomhederne betalte 45 pct. af de samlede grønne afgifter på energi i 2015, og resten betalte husholdningerne. Virksomhedernes andel af PSO betalingerne er dog væsentligt større, nemlig 68 pct. PSO-afgiften udgør således 14 pct. af virksomhedernes samlede grønne afgifter, men kun 5 pct. af husholdningernes.
Den store politiske interesse skyldes helt givet, at miljøafgifter efterhånden vejer tungt i husholdningsbudgettet – i gennemsnit pr år 17.100 pr husstand.
Husholdningernes betalinger af grønne afgifter bestod først og fremmest af energiafgifter (55 pct.) og transportrelaterede afgifter (40 pct.). De grønne afgifter, der betegnes som forureningsafgifter og ressourceafgifter, udgjorde kun en beskeden del af de samlede grønne afgifter for husholdningerne. Fordelt på alle husstande svarer provenuet af de samlede grønne afgifter fra husholdningerne på 45,1 mia. kr.
Stabil handels-tillid
Den økonomiske udvikling er i høj grad præget af tillid – eller mangel på samme. Derfor er det også positivt at se, at tilliden i detailhandlen er stabil og positiv. Det samme kan man sige om serviceerhvervene. Inden for industrien kan man endog se en lille stigning i forventningerne, men de kommer også fra et negativt leje. Til gengæld ser det ud til at der er sket en opbremsning eller nedjustering af byggeriets forventninger.
Den sammensatte konjunkturindikator for detailhandlen er 13 i juni mod 16 i maj og 7 i juni sidste år. Faldet i forhold til sidste måned skyldes især, at vurderingen af den faktiske og forventede omsætning falder.
Den sammensatte konjunkturindikator for serviceerhverv er uændret på 6 som i maj. Det er lige under tidsseriens middelværdi på 7.
Konjunkturindikatoren for industrien er steget til minus 1 i juni fra minus 8 i maj.
Konjunkturindikatoren for bygge og anlæg er på minus 9 i juni. Indikatoren er faldet med 5 point i forhold til marts.
På den helt korte bane er priserne på enfamiliehuse steget, mens ejerlejlighedspriserne, efter en længere stigningsperiode, er faldet en smule. Alligevel må man konstatere, at både enfamiliehuse og ejerlejligheder prismæssigt stiger langt mere end den almindelige inflation,
Fra marts til april steg priserne på enfamiliehuse med 1,8 pct., mens de faldt med 0,8 pct. på ejerlejligheder. Sammenholdes gennemsnittet for perioden februar-april med de foregående tre måneder november-januar steg enfamiliehuse med 2,1 pct. og ejerlejligheder steg med 3,3 pct.
Ses der på årsbasis lå prisen på ejerlejligheder 8,9 pct.højere end for et år siden. I samme periode steg prisen på enfamiliehuse med 3,9 pct.
Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
