dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Det specialiserede socialområde styrkes

Ny aftale skal styrke samarbejdet mellem kommuner og regioner gennem en ny national koordinationsstruktur
14. NOV 2013 6.18

Alle Folketingets partiet har indgået en aftale, der skal sikre, at der ikke forsvinder vigtig specialiseret viden og kompetencer på det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.

- Det er helt afgørende, at vi ikke mister specialiseret viden. Derfor opretter vi nu en ny national koordinationsstruktur under Socialstyrelsen. Med aftalen om det specialiserede socialområde får vi også styrket samarbejdet og skabt bedre incitamenter til at drive de mest specialiserede tilbud, så vi sikrer, at den rette hjælp er til rådighed for de mennesker, der har særlige behov. Jeg er glad for, at alle Folketingets partier er med i aftalen, siger social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen (SF).

Undervisningsminister Christine Antorini (S) siger: 'Der er et stort behov for viden og rådgivning i forbindelse med inklusion. Med den nye aftale styrker vi samarbejdet mellem kommuner og regioner. Det betyder, at tilbud til børn, der har sjældne eller særligt komplicerede behov, ikke risikerer at blive nedlagt. Alle børn skal naturligvis have det undervisningstilbud, de har brug for - uanset om det er på en specialskole eller et tilbud tættere på den almindelige undervisning.'

 

Aftalen indeholder en lang række tiltag til justering af kommunalreformen, herunder:

  • Styrket opbygning af viden og bedre samarbejde på tværs af regioner og kommuner: Etablering af en ny national koordinationsstruktur og opbygning af viden, som forankres i Socialstyrelsen.
  • Øget synergi på specialundervisningsområdet: VISO/Socialstyrelsen overtager ansvaret for at tilvejebringe den specialrådgivning, som i dag hører under de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud.
  • Bedre grundlag for planlægning og investering for de regionale tilbud: Beliggenhedskommunernes mulighed for at overtage regionernes sociale tilbud og mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud begrænses til kun at kunne ske én gang i hver valgperiode.
  • Incitament til effektiv drift: Revision af takstreglerne skal sikre gennemsigtighed og sammenlignelighed på tværs af private og regionale tilbud og understøtte udbuddet af særligt specialiserede tilbud.


Satspuljepartierne er enige om at afsætte 10 mio. kr. årligt fra satspuljen til den nationale koordinationsstruktur og opgaven med vidensopbygning i Socialstyrelsen vedrørende de specialiserede social- og undervisningsindsatser. Den øvrige del af aftalen holdes inden for de eksisterende økonomiske rammer.


kil

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/det-specialiserede-socialomraade-styrkes

GDPR