dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

DF injuriedømt for indfødsretsannonce

'Én på listen er til fare for Danmarks sikkerhed' var en ærekrænkende beskyldning, har Københavns Byret afgjort. 15 sagsøgere får hver 10.000 kr. i erstatning. Dansk Folkeparti anker dommen på stedet

Købehavns Byret har idømt Dansk Folkeparti 10.00 kr. i bøde i en injuriesag om en annonce om 685 personer, som tilbage i 2013 var omfattet af et indfødsretsforslag. Annoncen erklærede, at 'Én på listen er til fare for Danmarks sikkerhed' og 'den potentielle terrorist ... blandt de knap 700' ubeføjede og det er blandt andet det udsagn, der nu er blevet kendt ærekrænkende. Foruden bøden skal DF betale 10.000 kr. i erstatning til hver af de 15 sagsøgere.

Også partiformand Kristian Thulesen Dahl og Den Danske Forening var blevet sagsøgt, men dem har retten frifundet. Dansk Folkeparti er overrasket over at være dømt, siger partiets næstformand Søren Espersen til TV2. Han kalder dommen 'et angreb på ytringsfriheden, og oplyser at partiet 'anker på stedet uden nogen former for betænkning'. 

Den omstridte annonce var indrykket i flere dagblade og blev også vist på Dansk Folkepartis hjemmeside. Annoncen udsprang af debatten om et lovforslag om indfødsret, herunder at Folketinget ikke kunne få oplyst navnet på en person, som PET vurderede kunne være til fare for statens sikkerhed. Navnene på alle 685 personer i lovforslaget samt deres bopælskommuner optrådte i annoncen.

Afvejning af hensyn
Københavns Byret finder i sin dom, at sagsøgerne i kraft af annoncens ordlyd hver især er blevet beskyldt for at være til fare for Danmarks sikkerhed samt tillige for at være en potentiel terrorist. Det vurderer retten til at være en 'ærekrænkende sigtelser om strafbart forhold', og den omstændighed at beskyldningen ifølge annonceteksten kun gælder en enkelt af de 685 personer, gør ikke nogen forskel, mener retten og henviser til, at det kan være en hvilken som helst af de 685.

Det fremgår af dommen, at retten har foretaget en afvejning af hensynet til de frie politiske debat kontra sagsøgernes ret til at blive beskyttet mod uberettigede beskyldninger. I den sammenhæng spiller det ind, at beskyldningerne er fremsat mod privatpersoner, der ikke havde deltaget i den offentlige debat om emnet.

Dommen kender udsagnene 'Én på listen er til fare for Danmarks sikkerhed' og 'den potentielle terrorist ... blandt de knap 700' ubeføjede og kræver af DF at partiet fjerner annoncen fra sin hjemmeside.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/df-injuriedoemt-for-indfoedsretsannonce

GDPR