FAXE: Tre mio. kr. fra ældremilliard og værdighedsmilliard mangler ifølge Dansk Folkeparti i Faxe Byråd i det 2017-budget, som samtlige øvrige partier i byrådet er nået til enighed om, og det er nok til at partiet i år ikke er med i budgetforliget.
Sidste år blev en anden markant uenighed, om nedsættelse af grundskyldspromillen, klaret med en undtagelse for S, SF og EL inden for forligets rammer, men DF har valgt at stå helt udenfor i år.
- Vi ønsker, at de midler staten har afsat specifikt til ældreområdet også skal anvendes på dette, begrunder DF's gruppeformand Eli Jacobi Nielsen.
Bag forliget står Socialdemokratiet, Venstre, Borgerlisten, Enhedslisten, De Konservative og SF og dermed 22 ud af 25 mandater, som uanset Dansk Folkepartis indvendinger mener at have sikret 'fortsat udvikling og forbedring af servicen'.
En ekstraordinær afvikling af en gældspost på 92 mio. kr. efterlader ekstra 'luft' på 15,6 mio. kr. årligt. Til gengæld er der på grund af lav kassebeholdning kun minimalt råderum for ekstraordinære investeringer.
Læs eller download budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.