dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

DH: Kommuner sikrer ikke tilstrækkelig viden på handicapområdet

Ny undersøgelse peger på, at kommunalreformen har svigtet personer med handicap
13. SEP 2012 11.00

KØBENHAVN: Kommunalreformen skulle skabe én indgang til det offentlige og give bedre kvalitet ved at samle hovedansvaret for handicapområdet i større kommuner. Men en ny undersøgelse fra DH viser, at formålene med reformen ikke er blevet indfriet. Konsekvensen er, at mange borgere med handicap bliver svigtet og ikke får de tilbud, de har behov for.

- Kommunalreformen ikke har levet op til sine intentioner, alt for meget er blevet overladt til det kommunale selvstyre, og folketinget har ikke set, at der er behov for at hjælpe kommunerne til at samarbejde på tværs, siger DH's formand Stig Langvad.

30 ud af DH's 32 medlemsorganisationer, der tilsammen repræsenterer mere end 320.000 personer med handicap, har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Undersøgelsen tegner et klart billede af reformens negative konsekvenser og viser bl.a., at:

• 64 pct. af handicaporganisationerne svarer, at kommunalreformen 'slet ikke' eller kun i 'mindre grad' har skabt én samlet indgang for borgerne til det offentlige system.
• 71 pct. af handicaporganisationerne finder, at reformen 'slet ikke' eller kun i 'mindre grad' har levet op til målsætningen om bæredygtige kommunale enheder, der ellers var en forudsætning for, at kommunerne kan levere kvalitet.
• 84 pct. af handicaporganisationerne mener, at kommunerne 'slet ikke' eller kun 'i mindre grad' har den tilstrækkelige viden om borgernes behov til at levere kvalitet i indsatserne.
• 80 pct. af handicaporganisationerne mener, at de større kommuner 'slet ikke' eller kun 'i mindre grad' har ført til højere kvalitet i indsatsen.
• 69 pct. af handicaporganisationerne mener 'slet ikke' eller kun 'i mindre grad', at kommunerne samarbejder i tilstrækkeligt omfang til at sikre tilbud, som har den rette specialisering.

 

bi

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/dh-kommuner-sikrer-ikke-tilstraekkelig-viden-paa-handicapomraadet

GDPR