DIF's sociale indsats på blandt andet veteranområdet i form af DIF Soldaterprojekt og i forhold til de udsatte boligområder i DIF get2sport vækker nu international anerkendelse. Danmarks Idrætsforbund er nemlig blevet nomineret til den prestigefyldte pris Årets Sportsorganisation, som uddeles af organisationen Peace and Sport. En organisation, der arbejder for at gøre verden til et bedre sted gennem sport.
I præsentationen af DIF som nomineret til Årets Sportsorganisation, lyder det:
Danmarks Idrætsforbund er nomineret for at tackle sociale spørgsmål. Danmarks Idrætsforbund kæmper for optagelse af veteraner i civilsamfundet gennem dialog, lejre og vidensdeling. Derudover arbejder DIF på at bekæmpe fattigdom og marginalisering gennem projektet DIF get2sport, der integrerer unge fra vanskelige kvarterer.
Prisen Sport Organization of the Year uddeles den 12. december på Peace and Sports store konference i Monaco. De øvrige nominerede i kategorien er Tysklands Idrætsforbund (olympiske komité) og den franske cricketklub Soccs.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.