KØBENHAVN: Administrerende direktør i Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsforvaltning Birgitte Hansen rykker teltpælene op og flytter til Canada. Flytningen skyldes, at hendes ægtefælle bliver viceadministrerende direktør og investeringschef i en pensionskasse i Toronto, der er den femtestørste i verden. Det skriver Danske Kommuner.
Når familien efter nogle måneder er faldet til ro i det nye land, vil Birgitte Hansen søge job i det nye hjemland. Familien omfatter to drenge på 14 og 16 år, og man har planlagt at flytte, når de har afsluttet indeværende skoleår. De skal så fortsætte skolegangen i Canada.
Birgitte Hansen er 49 år og cand.polit. Hun var kortvarigt medejer af og direktør i konsulentfirmaet Slotsholm A/S med speciale i politisk rådgivning og kommunikation, indtil hun 1. januar 2014 tiltrådte som administrerende direktør i Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsforvaltning. Hun fratræder sin stilling ved udgangen af april.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.