dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Klaus Liestmann.

Direktør vender tilbage til Tønder

Klaus Liestmann forlader Billund for at blive ny direktør for Børn og Skole, Kultur og Fritid i Tønder
30. OKT 2015 10.16

TØNDER / BILLUND: Social- og sundhedsdirektør i Billund Kommune, Klaus Liestmann, vender nu tilbage til direktionsgangen på Tønder Rådhus. Klaus Liestmann, der er 48 år og bosat i Varde, har været medlem af direktionen i Billund Kommune siden sommeren 2012. Den 1. december i år bliver han ny direktør for Børn og Skole, Kultur og Fritid i Tønder, oplyser Tønder Kommune.

Inden han kom til Billund, var Klaus Liestmann gennem en årrække en del af topledelsen i Tønder Kommune. Fra kommunesammenlægningen i 2007 var han forvaltningschef for Erhverv og Arbejdsmarked, og i begyndelsen af 2011 blev han direktør for Social, Arbejdsmarked og Sundhed.

- Jeg har været glad for Billund Kommune, hvor jeg har haft nogle lærerige år som social- og sundhedsdirektør. Her har der været mulighed for at arbejde med udvikling af kommunen på mange forskellige fronter, såsom etablering af et nyt kompetencecenter, ny sundhedspolitik, reorganisering af handicapområdet mm., siger Klaus Liestmann.

I sit virke inden for den kommunale verden har Klaus Liestmann hidtil arbejdet med voksenområdet inden for erhverv, kultur- og fritid, arbejdsmarked og social og sundhed.

48 år, bosat i Varde
Cand.scient.soc. fra Aalborg Universitet i 1995
BST-konsulent ved Det Vestjyske BST-samarbejde 1996-1997
Fuldmægtig ved Afdelingen for Sygehusvæsen i Ribe Amt 1997-2000
Projektleder for kommunesamarbejdet i Vestsønderjylland 2000-2003
Udviklingschef for VEUS (Vestsønderjyllands Erhvervs- og Udviklingssekretariat) 2003-2007
Forvaltningschef for Erhverv og Arbejdsmarked i Tønder Kommune 2007-2011
Direktør for Social, Arbejdsmarked og Sundhed i Tønder Kommune 2011-2012
Social- og sundhedsdirektør i Billund Kommune fra 2012.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/direktoer-vender-tilbage-til-toender

GDPR