
Fra 2008 til 2014 er der næsten sket en fordobling i antallet af førstegenerationsindvandrere i socialt udsatte boligområder, der får en gymnasial uddannelse, skriver fagbladet Boligen, der udgives af BL - Danmarks Almene Boliger.
I 2008 havde 12,1 pct. af de 18-22-årige indvandrere i Danmarks mest socialt udsatte boligområder en gymnasial uddannelse. I 2014 var det tal steget til 23,6 pct. - en stigning på 95 pct. og altså næsten en fordobling. Det viser en ny analyse, som BL har udarbejdet på baggrund af tal fra AE.
- I juni viste en undersøgelse, vi lavede i samarbejde med AE, at flere unge i de udsatte områder får studenterhuer, og nu kan vi så se, at det specielt er indvandrerne, der rykker. Det er glædeligt, fordi kun få fra denne gruppe tidligere gennemførte en gymnasial uddannelse, siger Frans Clemmesen, cheføkonom i BL.
Trods den positive udvikling hos førstegenerationsindvandrere i de boligområder, der befinder sig på regeringens såkaldte 'ghettoliste', er der stadig et stykke op til landsgennemsnittet, hvor 38,2 pct. af de 18-22-årige i 2014 havde færdiggjort en gymnasial uddannelse.
- Det er her afgørende, at ikke bare kommunerne og boligorganisationerne, men også de nationale politikere, får øjnene op for det potentiale, der er i at løfte de unge i de udsatte boligområder, siger Frans Clemmesen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.