KØBENHAVN: Et nyt tilbud giver fra den 1. juni døende ældre i Københavns Kommune bedre muligheder for at dø i eget hjem. Det sker, når kommunen iværksætter et nyt tilbud om sygeplejefaglig støtte til ældre borgere, som kun har kort tid tilbage at leve i, og som gerne vil dø derhjemme, men samtidig har brug for kompleks pleje. Det oplyser kommunen.
I dag har personalet, der kommer hjem til den døende, som udgangspunkt ikke mulighed for at blive hos borgeren. For deres eget bedste bliver nogle af de borgere, der gerne vil dø i eget hjem, derfor indlagt, hvis der er komplikationer eller behov for særlig pleje. En såkaldt sygeplejekoordination skal beslutte, om en døende ældre skal have ekstra støtte af en sygeplejerske i egen bolig. Til og med 2019 er der årligt sat 700.000 kr. af til ordningen.
Der er tre kriterier for at få ekstra støtte. Sygeplejefaglig støtte i den sidste tid kan tildeles borgere:
- der efter lægelig dokumentation er uhelbredeligt syge og døende, og som skønnes ikke at have mere end få dage eller timer tilbage at leve i.
- der har brug for kompleks palliativ sygepleje.
- hvor man vurderer, at en fast sygeplejefaglig vagt kan være med til at forebygge en hospitalsindlæggelse i borgerens sidste tid.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.