
HOLBÆK: I år har kommunens julekomité modtaget langt flere donationer end sidste år. I 2011 blev der doneret 95.535 kr. mod 161.312 kr. i år. Det er en stigning på 69 pct.
Borgmester Søren Kjærsgaard (V) er formand for Julekomitéen af 1922:
- Det er en flot tradition, og det er fantastisk, at der er så mange, der vil være med til at gøre julen til en varm og dejlig fest for de børnefamilier, der har svært ved at få pengene til at række i julen, siger han.
Donorerne er lokale virksomheder, organisationer og private. De har indbetalt beløb på alt fra 100 til 30.000 kr. til Julekomitéen.
- Sidste år havde vi 70 donorer. I år er det tal vokset til 108. Det er rigtig positivt, at der er flere, der har lyst til at støtte op om dem, der har mindre. Så er det ikke afgørende, om man giver lidt eller meget, siger borgmesteren.
Muligheden for at modtage julehjælp har været annonceret i lokale medier, og komitéen modtog i alt 142 ansøgninger. 48 ansøgere fik afslag, fordi de ikke levede op til kriterierne for komiteens virke. Fem ansøgere har fået legater fra Gl. Svinninge Kommune og Gl. Tølløse Kommune. Og Julekomitéen af 1922 har uddelt i alt 161.200 kr. til 89 børnefamilier i Holbæk Kommune.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.