dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Philip Davali, Ritzau Scanpix

DSB går efter organisationsansvar i fortløbende forhandlingsstrid

Omfattende arbejdsnedlæggelser har lammet togdriften.
1. APR 2019 10.31

En omfattende lokomotivførerstrejke der mandag har lammmet togtrafikken fra Odense og østover, inklusiv de københavnske S-tog, har fået DSB til at varsle en sag om organisationsansvar mod de ansattes fagforening Dansk Jernbaneforbund. Det sker formelt gennem Dansk Arbejdsgiverforening.

Sagen om organisationsansvar er en yderligere optrapning af en konflikt der er løbet i månedsvis i forbindelse med at DSB har meldt sig ind i Dansk Industri (DI) og som konsekvens deraf er skiftet fra de statslige overenskomst til DI's. I den anledning skal alle lokale aftaler forhandles på ny, og det er hidtil forløbet trægt og med lejlighedsvise arbejdsnedlæggelser.

Den aktuelle arbejdsnedlæggelse blev varslet anonymt i flere medier allerede fredag aften, og DSB klandrer Dansk Jernbaneforbund for 'gennem længere tid ikke (at have) medvirket til at skabe ro om vores fælles forhandlinger. DSB beskylder modparten for med sin 'retorik og ageren' at have 'været med til at understøtte flere overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, senest den der er i gang lige nu', siger DSB's adm. direktør Flemming Jensen i en kommentar.

Dansk Jernbaneforbund har taget afstand fra overenskomststridige nedlæggelser og opfordret sine medlemmer til at genoptage arbejdet, men uden effekt. Stridspunktet er en reduktion af antallet af tillidsrepræsentanter, som i november sidste år blev forhandlet ned fra 99 til 41 i en delaftale, der skulle træde i kraft mandag, men som Dansk Jernbaneforbund imidlertid ikke vil underskrive, før der også er enighed om alle andre udeståender.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/dsb-gr-efter-organisationsansvar-i-fortlbende-forhandlingsstrid

GDPR