I hver fjerde kommune bliver det dyrere for forældre at sende børn i daginstitutioner. Den øgede forældrebetaling til vuggestuer, børnehaver og dagpleje er et resultat af, at der på finansloven er afsat 500 mio. kr. til, at kommunerne kan ansætte flere pædagoger, skriver Berlingske.
Flere medarbejdere betyder flere udgifter på børneområdet, og kommunerne har ifølge loven ret til at sende en del af den regning videre til forældrene. Hver fjerde ud af de 98 kommuner har besluttet at sætte taksterne op denne sommer eller fra 2016. Formand for Forældrenes Landsforening, Dorthe Boe Danbjørg, er glad for, at normeringerne i daginstitutionerne øges - selv om mange forældre kommer til at betale en smule ekstra.
- Det er jo dejligt, at kommunerne begynder at bruge flere penge på flere pædagoger. Som udgangspunkt arbejder vi for, at forældre skal betale mindre, og vi mener, at forældrebetalingen skal ligge lavere end de nuværende 25 pct. Men i den konkrete situation stiger betalingen som en konsekvens af noget positivt, siger hun til Berlingske.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.