Uden eget bad og toilet er en bolig ikke egnet til længerevarende botilbud efter servicelovens regler. Ankestyrelsen sidestiller i en principafgørelse kravene til forholdene i længerevarende botilbud med kravene til almene ældreboliger, hvilket vil sige selvstændigt toilet, bad og køkken samt adgangsforhold, der er egnet for gangbesværede.
Afgørelsen er truffet med baggrund i en konkret sag, hvor et botilbud, der var godkendt som midlertidigt botilbud med 19 pladser, ønskede sin godkendelse opgraderet, så 11 af pladserne blev godkendt til længerevarende ophold. Socialtilsynet havde afvist dette med henvisning til de fysiske rammer, og den afvisning erklærer Ankestyrelsen sig enig i.
Den helt afgørende mangel er, at der ikke er eget bad og toilet i boligerne. Dertil kommer at der er fælleskøkkener og at det omgivende terrær umuliggør brug af kørestol.
Når botilbuddet alligevel er godkendt til midlertidigt ophold, skyldes det netop midlertidigheden - fx hvis formålet er at sikre rammen om en behandlingsmæssig indsats. Er behovet for boltilbud derimod længerevarende, er kravene tilsvarende større.
Læs afgørelsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.