dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Eks-forstander dømt for millionfusk

KORT NYT
21. MAR 2016 6.48

FAABORG-MIDTFYN: En tidligere forstander på det offentlige bosted Kastaniely i Faaborg begik omfattende lønfusk og købte varer til sig selv på Region Syddanmarks regning. Det fastslog Retten i Svendborg i en civil retssag fra december 2015, som Fyens Stiftstidende har fået aktindsigt i.

Forstanderen havde ifølge regionens bevisførelse i en periode på fire år uretmæssigt givet sig selv ekstra tillæg for blandt andet overarbejde til en værdi på 900.000 kr. Desuden havde forstanderen indkøbt varer til privat brug på regionens regning. Samlet set løber erstatningen op i 1,25 mio. kr. inklusive renter. Dertil kommer knap 62.000 kr. i sagsomkostninger, som den tidligere forstander også skal betale.

Svindlen skete i en periode, hvor forstanderen stod med ansvaret for Kastanielys økonomi, som endte med et underskud på 18 mio. kr. frem til lukningen af bostedet i begyndelsen af 2012.

mk

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/eks-forstander-doemt-for-millionfusk

GDPR