Den tidligere socialminister i Anker Jørgensens regering, Bent Rold Andersen, er død. Han sov stille ind på sit plejehjem, oplyser hans datter til TV 2 News. Han var formand for Det Økonomiske Råd fra 1976-1978, og forinden var han i en lang årrække forskningsleder ved Socialforskningsinstituttet.
Som politiker var Bent Rold Andersen medlem af Socialdemokraterne i årtier. Fra 1956 til 1999. Men i 2007 foretog han et kortvarigt skifte til de Radikale, inden han røg tilbage i den socialdemokratiske fold. Det fik en brat ende under daværende statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) regeringstid, hvor han i vrede over partiets politik i almindelighed og skatteaftalen fra 2012 i særdeleshed, smækkede med døren og meldte sig ind i EL.
Han blev cand.polit. i 1955 og har lige siden beskæftiget sig med socialpolitik, og ud over det politiske virke arbejdede han også op gennem midten af 1970'erne som professor i arbejdsmarkedspolitik på RUC. Han har siddet med i en stribe udvalg og kommissioner, blandt andet den såkaldt alternative Velfærdskommission. Han var bredt respekteret for sin faglige viden og sit personlige engagement, og i 1990 og 1993 modtog han desuden Lundbeck-Prisen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.