KØBENHAVN: En række specialiserede tilbud og afdelinger til handicappede, psykisk syge og andre udsatte grupper er lukket siden 2010, og endnu flere vil følge efter i løbet af 2012 og 2013, viser en ny kortlægning, som Danske Regioner har foretaget, skriver Berlingske.
Lukningerne tog fart efter kommunalreformen i 2007, hvor kommunerne overtog en række specialiserede sociale opgaver fra de gamle amter og flyttede borgere hjem i andre og ofte billigere ordninger i nærmiljøet.
- Det er helt åbenlyst, at kommunerne ikke har kunnet finde ud af det specialiserede socialområde, fordi de ikke har haft råd til det. Det er langt værre at blive blind eller få et handicappet barn i dag, end det var før strukturreformen, siger kommunalforsker ved Syddansk Universitet Kurt Klaudi Klausen.
KL afviser kritikken:
- Udgiftsstigningen er stoppet, og det har været et klart mål. Det er klart, at det af nogle opleves som dårligere kvalitet. Det er bare ikke dokumenteret, siger Erik Fabrin (V), næstformand i KL.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.