Antallet af pædagoger i landets daginstitutioner er så lavt, at der er brug for at indføre minimumsnormeringer. Det mener Enhedslisten, der reagerer på nye tal, der viser, at der siden 1986 er blevet 58 pct. flere børn pr. voksen i daginstitutionerne.
- Ligesom vi i dag har regler for, hvor mange børn der må være i en skoleklasse, så skal vi have klare regler, der garanterer, at der er det tilstrækkelige personale til at sikre gode og trygge forhold for børnene i vores børnehaver og vuggestuer, siger Enhedslistens børneordfører, Rosa Lund, i en skriftlig kommentar.
I 1986 passede en voksen i en vuggestue 4,1 børn i gennemsnit, mens en voksen ansat i dag skal holde styr på 6,5 af de små børn. Presset er steget tilsvarende i børnehaverne. Her var der 7,5 børnehavebørn pr. voksen i 1986 og 11,8 i 2014.
I en rundspørge formuleret af DR Nyheder og udsendt af pædagogernes fagforening BUPL til pædagoger i daginstitutioner for 0-5-årige svarer otte ud af 10 af de 355 medvirkende, at de på en tilfældigt dag i november sidste år var helt alene med en børnegruppe på gennemsnitligt 14 børn.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.