dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Elev greb beboer trods instruks om at lade være

Forflytning der gik galt var 'ikke sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig', selv om den elev, der kom til skade, var instrueret i om nødvendigt blot at lade beboeren falde

En instruks om at lade en beboer falde til jorden i stedet for at prøve at afværge faldet er ikke nok til, at et bosted klarer sig fri af arbejdsmiljøloven. Den blev overtrådt, da en elev kom til skade i forbindelse med en forflytning af en dement borger, har først Arbejdstilsynet og nu også Arbejdsmiljøklagenævnet afgjort.

Eleven forsøgte uanset instruksen at gribe beboeren, da denne var ved at glide ud af sine seng under forflytning efter personlig pleje. Beboeren vejer blot 50 kilo, men er dement og har svært ved både at forstå en instruktion og ved at samarbejde. Miseren førte til at eleven kom til skade med højre skulder.

Efterfølgende har bostedet konkluderet, at forlytningsmetoden
ikke var hensigtsmæssig, og beboeren bliver herefter forflyttet med lift. Arbejdstilsynet afgjorde, at bostedet havde overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler ved forflytningen, men kommunen klagede over afgørelsen.

Kommunens synspunkt var, at beboeren var risikovurderet behørigt på baggrund af sin 'tidligere, nuværende og potentielt kommende adfærd', at eleven var bekendt med beboerens funktionsniveau, og at hun var bekendt med, at hun om nædvendigt skulle lade beboeren falde. Arbejdsmiljøklagenævnet er imidlertid enig med Arbejdstilsynet i, at arbejdet ikke var udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og fastholder derfor Arbejdstilsynets afgørelse.

mk

Læs Arbejdsmiljøklagenævnets sagsfremstilling her (sag nr. 2).

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/elev-greb-beboer-trods-instruks-om-at-lade-vaere

GDPR