dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Banedanmark

Elevatorer skal gøre stationer handicapvenlige

Østerport, Fredericia, Valby og Bjerringbro stationer kan se frem til at blive mere handicapvenlige, når de forsynes med elevatorer i løbet af 2018

En pulje på 50 mio. kr. til forbedring af handicaptilgængeligheden på landets togstationer, der blev afsat på Finansloven for 2017, er nu blevet udmøntet, oplyser Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

De fire togstationer Østerport, Fredericia, Valby og Bjerringbro kan se frem til at få etableret en elevator mens Bjerringbro station desuden bliver udvidet med en gangbro eller tunnel. Tiltag, der altsammen skal forbedre adgangsforholdene for handicappede og bevægelseshæmmede. 

Mens de tre stationer der skal have etableret elevator har fået tildelt 7 mio. kr. hver, har Bjerrigbro fået 14, 3 mio. kr. til udbygningen. Foruden disse fire projekter har i alt 11 stationer fået tildelt penge til etablering af ledelinjer, der især er en støtte for synshandicappede. 

Ministeriet oplyser, at alle projekterne forventes igangsat i løbet af 2017, og at Banedanmark regner med, at de fleste vil være på plads og i drift i 2018.  

 

mfa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/elevatorer-skal-gore-stationer-handicapvenlige

GDPR