GENTOFTE: Social- og indenrigsminister, Karen Ellemann (V) vil sammen med KL lave et samlet eftersyn af den mellemkommunale udligning, når det gælder antal udlændinge i kommunen.
Det skriver Ugeavisen Villabyerne, som i begyndelsen af november kunne oplyse, at 771 filippinske au pairs og mange højtuddannede ex-pats holder antallet af flygtninge i kommunen nede. Det gav genlyd landet over, og siden har 17 ud af 19 medlemmer af kommunalbestyrelsen i Gentofte beskyldt ugeavisen for at bringe tendentiøse og udokumenterede historier uden dog at kunne slå ned på forkerte faktaoplysninger. Sammenhængen mellem antallet af blandt andre au pairs og antallet af nyankomne flygtninge holder stik.
Ugeavisens dækning og dermed også den landsdækkende debat har både gået på fordelingen af flygtninge samt om den del af den mellemkommunale udligning, der har med udlændingeområdet at gøre.
Ministeren skriver i et svar til avisen: 'Der er mange elementer i økonomien på det her område - og det er kompliceret at danne sig det totale overblik. Derfor har vi også aftalt med KL, at vi laver et samlet eftersyn af økonomien. Det regner vi med at kunne være færdige med hurtigt i det nye år'.
Læs mere i Villabyerne.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.