FOLKETINGET: Indenrigsminister Karen Ellemann (V) sætter en stopper for, at udenlandske ægteskaber med personer over 15 år automatisk anerkendes, som det hidtil har været praksis. Grænsen skal være 18 år, mener ministeren.
- Vi skal have bremset udenlandske ægteskaber med mindreårige. Vi skal ikke have barnebrude i Danmark, fastslår ministeren over for Ritzau.
For nogle dage siden kom det frem, at flere asylcentre havde eksempler på, at voksne boede sammen med deres mindreårige ægtefæller på landets asylcentre.
- Jeg har fundet ud af, at praksis på området er, at man faktisk anerkender udenlandske ægteskaber, hvor en af ægtefællerne er mindreårig. Det er nærmest en automatpilot, siger Karen Ellemann.
- Og min holdning er, at ægteskab er noget, der indgås mellem voksne mennesker.
Karen Ellemann kan som social- og indenrigsminister ændre den vejledning, der er baggrunden for, at ægteskaber med personer ned til 15 år hidtil er blevet anerkendt.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.