RANDERS: Mandag den 14. september træder en ny struktur i kraft i Randers Kommunes familieafdeling. Formålet er en hurtigere og smidigere sagsbehandling samt at forbedre arbejdsmiljøet. I en overgangsperiode holder afdelingen lukket i en uge, samtidig kommer der nye telefontider, oplyser kommunen efter en sag om påbud fra Arbejdstilsynet.
Der bliver flyttet rundt på nogle opgaver, ligesom sagsforløb vil skifte hænder. Målet er at skabe større flow i opgaveløsningen og minimere antallet af sagsbehandlerskift for den enkelte familie, der gerne skal komme til at opleve en større helhed og sammenhæng i kontakten til Familieafdelingen.
- For at gennemføre omstruktureringerne er det nødvendigt at lukke afdelingen i en uge. For at sikre, at vi samtidig får håndteret eventuelle uopsættelige sager i den pågældende uge, har vi oprettet et nødberedskab, siger familiechef Ann Hermansen.
Nye telefontider skal sikre en mere effektiv sagsbehandling og en mere ensartet tilgængelighed: Mandag, torsdag og fredag kl. 8.30-9.30. Tirsdag kl. 14-15, men onsdag til gengæld helt lukket for både personlige og telefoniske henvendelser. Uden for telefontiden er der den sociale døgnvagt ved opsættelige og akutte hændelser.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.